Trine Askjær-Jørgensen
Caroline Mathildes sadel er en af de fornemste genstande i samlingen i De Kongelige Stalde på Christiansborg Slot. Med den i centrum fortæller Den Kongelige Samling historien om en af Danmarks mest berømte dronninger. Caroline Mathilde udfordrer sin samtid gennem sit forhold til livlægen J.F. Struensee og sin adfærd, og særlig hendes ridning i mandsdragt og herresadel bliver genstand for forargelse. Hvorfor gør hun det? Og hvorfor stejler omgivelserne? De spørgsmål stiller Den Kongelige Samling med udstillingen ”Caroline Mathilde: Rytteren, friheden, faldet”, der kan opleves fra den 15. august 2025 i De Kongelige Stalde og i H.M. Kongens Håndbibliotek på Christiansborg Slot. Udstillingen er en markering af Caroline Mathilde i anledning af 250-året for hendes død.
Stadig en kilde til fascination
Dronning Caroline Mathildes dramatiske liv er en stadig kilde til fascination. Sammen med sin elsker, Christian 7.s livlæge J.F. Struensee, bliver hun fanget i et farligt spil om magten, satser stort og taber alt. Udstillingen ”Caroline Mathilde: Rytteren, friheden, faldet” er en nutidig iscenesættelse af fortællingen om Caroline Mathilde, der er skabt til De Kongelige Stalde på Christiansborg Slot. Foruden den fornemme sadel, kan publikum også opleve en række historiske kareter fra perioden og få en fornemmelse af den sladder og snak, som gik, mens Caroline Mathilde satte sig til rette i herresadel.
Et begivenhedsrigt liv
Som blot 15-årig bliver Dronning Caroline Mathilde gift med den mentalt ustabile Christian 7. Kongen er ude af stand til at regere landet. Hans mentale tilstand skaber et tomrum midt i magtens centrum. Et tomrum, der bliver grebet af hans livlæge, J.F. Struensee, der både bliver Dronningens elsker og Kongens fortrolige. Snart overtager Struensee den reelle styring af landet. Han påvirker Kongen til at gennemføre store reformer, såsom indførelsen af trykkefriheden i 1770, hvorved censuren afskaffes. Forholdet mellem Caroline Mathilde og Struensee bliver offentligt kendt og genstand for udbredt kritik og satire. 17. januar 1772 er Christian 7., Dronning Caroline Mathilde og Struensee til maskebal i Hofteatret oven over De Kongelige Stalde. Samme nat bliver Struensee arresteret i sine gemakker på Christiansborg Slot og Caroline Mathilde ført til Kronborg og senere landsforvist til byen Celle, hvor hun dør i 1775.
Caroline Mathildes "herresadel" er omdrejningspunktet
Udstillingen er tilrettelagt i De Kongelige Stalde med udgangspunkt i én enkelt genstand: Caroline Mathildes originale sadel. Den er udstillet i centrum i staldens hvælvede rum fra det oprindelige og første Christiansborg Slot. Blandt de gamle kareter fra tiden kan man komme helt tæt på og lytte til sladder fra tiden om den unge dronning. Her fornemmer man, hvordan hun bryder med tidens konventioner og udfordrer den offentlige mening. Med korte intervaller fejer filmprojektioner hen over staldrummets mægtige lofthvælv. De vækker hendes vilde rideture til live og skaber en oplevelse af det øjebliks frihed, hun søgte uden for slottets faste rammer.
Ifølge traditionen opstod idéen om, at det kun var passende for en kongelig kvinde at ride i damesadel, i 1382. Den bøhmiske prinsesse Anna red tværs over Europa for at blive gift med Kong Richard II af England. For at beskytte hendes jomfrudom red hun med begge ben på samme side af hesten – en praksis, der hurtigt blev normen for kvinder af rang. At ride overskrævs blev betragtet som upassende og vulgært.
De tidligste damesadler tvang kvindens krop til at vende væk fra hestens bevægelsesretning, hvilket gjorde hende afhængig af en hjælper til at styre hesten. I 1500-tallet revolutionerede Catharina de’ Medici damesadlen ved at placere det ene ben over sadlens front. Det drejede hendes overkrop og gav hende mulighed for selv at styre hesten. Først i 1830’erne, med introduktionen af en ekstra støtte til benet, fik kvinder for alvor kontrol over hesten fra damesadlen. Herefter deltog de i jagter, væddeløb og endda halsbrækkende højdespring.
Caroline Mathilde er den tidligste danske dronning, vi med sikkerhed ved foretrak herresadlen frem for damesadlen. Hun var dog ikke alene – både Marie Antoinette i Frankrig og Katharina den Store i Rusland vakte opsigt ved at ride overskrævs. I Danmark skulle der gå næsten 200 år, før en dronning igen valgte herresadlen: Dronning Ingrid i midten af 1900-tallet.
Danske konger og dronningers sadler og meget mere
I museumsrummet ved siden af udstillingen kan man også opleve en række sadler fra de danske konger og dronninger gennem tiden. Heriblandt Dronning Ingrids sadel fra midten af 1900-tallet, hvor det blev helt almindeligt at se en dansk dronning i en herresadel igen.
Foruden udstillingen i De Kongelige Stalde viser Den Kongelige Samling også en mindre udstilling om sporene fra Caroline Mathilde i H.M. Kongens Håndbibliotek på Christiansborg Slot. Her man kan opleve både bøger og håndskrifter fra hendes egen tid, og mange værker, der i de efterfølgende 250 år har forsøgt at forstå og fortolke hendes skæbne. Herunder både smædeskrifter og spotteviser, biografier og romaner, og ikke mindst en helt aktuel tegneseriefortælling i tre bind af den unge prisbelønnede tegneseriekunstner, Karoline Stjernfelt.
Synet på Caroline Mathilde og hendes skæbne skifter frem og tilbage gennem tiderne, men hvordan mon hun så på sig selv? Det kan publikum reflektere over, når de står foran et helt unikt spejl fra Struensees gemakker på slottet. Et spejl, som Caroline Mathilde sandsynligvis har spejlet sig i – og tænkt over, hvilke signaler hun ville sende til omverdenen via sin påklædning.
Udstillingens scenografi er skabt af Simone Bartholin i samarbejde med Den Kongelige Samling. Udstillingen kan opleves fra 15. august 2025 til 6. april 2026 i De Kongelige Stalde og i H.M. Kongens Håndbibliotek på Christiansborg Slot.
Den Kongelige Samling er organisationen bag Amalienborgmuseet, Christiansborg Slot, Eremitageslottet, Koldinghus og Rosenborg Slot. Vi formidler monarkiets historie på vores fem slotte gennem udstillinger, events og vores enestående samling af malerier, møbler, klædedragter, kroner, kronjuveler og andre kulturskatte, som har tilknytning til den danske kongefamilie fra Christian 4.s regeringstid til i dag.
/Pressemeddelelse
