Britt Carlsen
Særudstillingen KARETMAGER i Fortid og Nutid er en spændende udstilling med flere unikke vogne bl.a. en utrolig flot rekonstruktion af en oldtidsvogn fra ca. 50 år f. Kr., en 4-sædet gallakaret fra Den kongelige Stald-Etat og Dronning Alexandrines gamle jumbe fra 1908. Udstillingen kan ses fra den 28. juni 2006 til 1. marts 2007 i Hjerl Hedes Frilandsmuseums nye Visitorcenter. Udstillingen fortæller dels karetmagerfagets faglige historie fra middelalderens hjulmagere over byernes karetmagere til bilernes karosseribyggere og dels udviklingen af karetmagerens arbejde fra oldtidsvognen over landbrugets stivvogn til de store flotte kareter og de første biler med træchassiser. Hjul- og karetmageren fremstillede hestetrukne køretøjer. Hvert sogn havde sin hjulmager (nogle sogne flere), mens byerne blev hjemsted for karetmagerne, hvor det dog kun var de færreste, der fremstillede egentlige kareter. I det gamle landbosamfund havde bønderne mest brug for stive arbejdsvogne, og de blev fremstillet af hjulmageren. Hjulmagerfaget kendes tilbage fra middelalderen, og hjulmageren var på landet en anset mand. Efterhånden som der på landet blev brug for finere vogne til persontransport, begyndte også hjulmageren at fremstille karetmagerarbejde. Karetmagerfaget kendes først fra midten af 1700-tallet. Fra begyndelsen af 1800’tallet gennemgik fremstillingen af hestevogne en rivende udvikling, og i slutningen blev kulminationen nået. Nye opfindelser havde gjort fremstillingen af vognene lettere og mere behagelige at køre i. Blandt andet blev gummibelagte hjul udbredt til hele landet på kort tid. Overalt producerede karetmagerne vogne med trykfjedre og patentaksler. Flere begyndte at producerer til lager og kunne derfor kalde sig vognfabrikanter. I udstillingen ses en 4-sædet gallakaret fra Den kongelige Stald-Etat. Kareten er bygget i 1848 af Henry Fife, København, der var en landets førende vognfabrikanter. Vognen er ophængt i C-fjedre og udstilles med kusk og livrist i gallauniform samt modelheste med gallaseletøj. Automobilet vinder frem Helt op til 1950 byggede karetmagerne arbejdsvogne til landbruget, og i byerne foregik en stor del af varetransporten med hestevogne, så der var stadig brug for karetmageren. Karetmageren blev dog heller ikke arbejdsløs, da automobilerne i 1920’erne tordnede frem. Mange byggede nu karosserier til biler. Karetmageren blev til ”Karetmager og karosseribygger” og beskæftigede sig med karosseriarbejde på biler, lastvogne og busser. Når det hændte, at et automobil efter et sammenstød blev bragt til karetmageren til reparation, hvilket dengang ofte skete med hesteforspand, var det til karetmagerens slet skjulte fornøjelse. Her havde han netop beviserne for automobilets uduelighed. Karetmager i fremtiden I tusinder af år har hjulet eksisteret. Kun i godt 100 år har man kendt til bilen, men det blev bilen, der vandt. Den udkonkurrerede hestevognen og dermed karetmagerens arbejde. Den formelle karetmageruddannelse hørte op, og det er nu næsten 60 år siden, den sidste karetmager har aflagt svendeprøve i form af et vognhjul, fortøj eller andre dele af hestevogne. Enkelte karetmagere fastholdt det gamle fag og restaurerede hestevogne og veteranbiler, men nu er der kun få karetmagere tilbage i landet. Derfor gik Hjerl Hedes Frilandsmuseum i 2004 gang med at uddanne en ny karetmager. Når vi har påtaget os denne forpligtelse, skyldes det, at museet har en mangeårig tradition for at vise forskellige gamle håndværksfag og formidle fagene til museets mange besøgende, og når karetmagerfaget ikke har uddannet nye udøvere i næsten 60 år, må man se i øjnene, at fagets mange, stolte traditioner var i fare for at uddø med den sidste udøver. Karetmagerlærlingen er Ole Jespersen, der forventes færdigudlært i december 2006. Udover at mestre den håndværksmæssige side af faget har Ole Jespersen også en stor interesse i fagets historie, og han har udarbejdet en væsentlig del af udstillingen Karetmager i Fortid og Nutid.
