Ungrytterne red hold-sølv i hus ved EM

27-07-2022 16:04

Christine Krogh Frausing
Skribent

I dag blev holdkonkurrencen ved EM i dressur for junior og ungryttere afgjort, hvor juniorrytterne blev placeret på en flot fjerdeplads, imens ungrytterne tager sølvmedaljen med hjem

Copyright Ridehesten.com
Ungrytterne red sig til sølvmedaljen i holdkonkurrencen ved EM. Foto: Privat
Nyheden fortsætter efter annoncen

I dag blev anden afdeling af holdkonkurrencen ved EM i dressur i Hartpury, England, afviklet for junior og ungrytterne, hvor det lykkes juniorrytterne at ride sig til en fjerdeplads, og ungrytterne tager sølv, lige efter Tyskland.

Juniorholdet var foreløbigt placeret på en sjetteplads efter, at Thilde Rude Hare med Fred The Red e. Franziskus/ Florestan Igår red til 70,182% og Elisabeth Cecilie Bonefeld-Dahl med Don Furioso e. San Amour I/ Jazz red til 67,546%. 

Idag var Annabelle Rehn og Sophia Boje Obel Jørgensen i ilden, for at ride deres programmer i holdkonkurrencen, og her gjorde særligt Sophia det rigtig flot.

Sophia og Brilliant e. Bretton Woods/ Diamond Hit scorede 74,970%, og ligger dermed også på nuværende tidspunkt som nr. 3 individuelt. Annabelle Rehn gjorde det ligeledes flot, og scorede 70,667% med Vestervangs Garson e. De Noir 3/ Ragazzo. 

Holdet endte altså samlet på en fjerdeplads, hvor det var Tyskland der løb med guldet, hollænderne der løb med sølv, og Storbrittanien der tog bronze.

Ungrytterne fik redet sølvmedalje i hus

De første to ungryttere var ligeledes i ringen i går, hvor det danske hold lå placeret på en flot tredjeplads, blot omkring 0,4 procent fra sølvmedaljen, inden afgørelsen i dag. 

Copyright Ridehesten.com
Foto: Privat
Nyheden fortsætter efter annoncen

Sara Aagaard Hyrm med Atterupgaards Cooper e. Charmeur/ I.P.S. Gribaldi (opdr. Atterupgaard) red til 68,500%, mens Frederikke Gram Jacobsen med Ryvangs Zafina e. Blue Hors Zack/ Viegaard's Come Back II (opdr. Alex Dyrgaard) red til 73,353%. 

Det var derfor Sophia Ludvigsen og Alexander Yde Helgstrand der skulle ride deres programmer idag, og altså være med til at afgøre holdkonkurrencen. Bedst placeret efter i går var Tyskland, som opnåede imponerende 149,588%, efter deres to første ryttere begge red til lige omkring 75%.

Sophia og Alexander skuffede ikke, og sørgede for at bringe sølvmedaljen helt i hus.

Sophia og Blue Hors Elliot e. Blue Hors Erlando/ Blue Hors Romanov red til 71,970%, imens Alexander og Belantis red til 72,059%.

Her var det ligeledes Tyskland der løb med sejren, da de sluttede med samlet 223,295%, hvor Danmark sluttede med 217,382%, og Sverige, der tog bronze, sluttede med 216,764%.

Copyright Ridehesten.com
Foto: Privat

Frederikke Gram Jacobsen har derfor det bedste danske udgangspunkt, da hun individuelt ligger nr. 4, lige efter de 3 tyskere, der foreløbigt ligger til individuelle medaljer. 

Se start- og resultatlister for stævnet her.

Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen