Ung i DV: Kombilejr på Vilhelmsborg

21-04-2009 08:30

Grethe Næsby

Nu har du chancen for at opleve en masse og møde mange nye hestevenner! Ung i Dansk Varmblod inviterer til ”kombi-lejr” på Vilhelmsborg med aktiviteter i forbindelse med DRF landsbreddefinalerne d. 26.–28. juni

Nu har du chancen for at opleve en masse og møde mange nye hestevenner! Ung i Dansk Varmblod inviterer til ”kombi-lejr” på Vilhelmsborg med aktiviteter i forbindelse med DRF landsbreddefinalerne d. 26.–28. juni og efterfølgende afholdelse af kursus 2 fra 29. juni til 1. juli 2009. Ung i DV har igen i år indgået et spændende samarbejde med Dansk Ride Forbund i forbindelse med breddefinalerne den sidste weekend i juni. Programmet for breddefinalerne i weekenden er meget alsidigt, lige fra kvadrille til hestefodbold, så der er nok at se og opleve. Vi har lovet at stille med hjælpere i forbindelse med afvikling af breddefinalerne i weekenden. Opgaven for weekenden er at passe vores Ung i Dansk Varmblod stand og at hjælpe Rideforbundet med diverse opgaver. Alle udgifter bliver dækket i forbindelse med kost og logi. Vi har en drøm om at mindst fire af hjælperne vil medbringe egen hest og deltage i morgenridtet i rød- hvide farver. Hjælperne deltager desuden i gallashowet lørdag aften med et festligt indslag, som reklame for Ung i Dansk varmblod. I forlængelse heraf fra mandag d. 29. juni til onsdag d. 1. juli afholdes Ung i Dansk Varmblods kursus 2, som er en del af den nye kursusstruktur. På kursus 2 er der også mulighed for at medbringe egen hest og få dressur-/springundervisning. Derudover vil der blive undervist i træningslære med hovedvægten på holdbarhed. Desuden vil du blive undervist i Sundhed/sygdom, førstehjælp samt fodring og fordøjelse. Selve lejren kører over tre dage man-ons og prisen er 900 kr.pr. deltager. Deltagere i weekenden kan selvfølgelig blive til mandag, hvis de efterfølgende skal deltage i kursus 2. Vi skal bo i fællestelte og derfor medbringes liggeunderlag og sovepose. Hestene opstaldes i DV stalden. Prisen er inkl. halm og boks, men egen foder skal medbringes. Breddefinalerne og kursus 2 afholdes uafhængigt af hinanden, så der er mulighed for at deltage i arrangementerne enkeltvis eller deltage i begge arrangementer. Kursus 1 er ikke et krav for at kunne deltage i kursus 2. Sidste frist for tilmelding til weekenden er mandag d. 15. juni. Eventuelle spørgsmål rettes til Maja Mulvad på mail mm@naturefterskolen.dk.

Charlotte Kusk Berwald

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Charlotte Kusk Berwald