Britt Carlsen
Som man kan læse i magasinet Ridehesten blev otte hingste fremstillet for kåringskommissionen ved Dansk Varmblods Efterkåring på Vilhlemsborg den 20. april. Tre hingste blev færdigkåret, mens fire skal gennem afprøvning forud for evt. endelig kåring.
4-årige Gammelgårds Zappa e. Zonik (opdr: Nanna Voss Jønsson, Rødding) fra Bjarke Laustsen og Andreas Helgstrand blev godkendt og indsynet til 10-dages test - en test han netop har bestået, og dermed er han tildelt 1-års avlsgodkendelse.
Yderligere to hingste blev godkendt, men som man kan se i hingstenes kåringsbeskrivelser i magasinet, under forudsætning af at DNA og røntgen kan godkendes. Desværre fik Bonds DE43333084113 og Darc De Lux DE421000706811 frataget godkendelsen til afprøvning, idet røntgenbillederne ikke kunne godkendes.