Monty Roberts på Vilhelmsborg

16-06-2007 23:11

Thomas Bisgaard

Roberts, round-pen, kast med longe, let trailerlæsning og en enkelt utilsigtet afsidning. Der var det hele til ca. 1400 tilskuere, da Monty Roberts lagde vejen forbi Vilhelmsborg med en præsentation af sine træningsmetoder. Den danske Monty Roberts instruktør Majbritt Carter lagde ud med at træne en enkelt hest først på eftermiddagen, mens Monty Roberts selv arbejde med fire heste i selve præsentationen sidst på eftermiddagen. Træningsresultaterne skabte stor begejstring i opvisningshallen, og Monty Roberts blev nærmest hyldet som en blanding mellem en friheds-helt og et fodbold-idol, da han som sidste indslag viste hvordan man lærer en hest at gå op i en trailer. Der var også et særdeles velfortjent bifald til hans franske rytter, Adrien Maby, der havde den tvivlsomme fornøjelse at blive smidt af en hest for første gang i et show. Han kom dog hurtigt tilbage i sadlen og fik styr på hesten. Læs mere om Monty Roberts´ besøg på Vilhelsmborg i næste nr. af Ridehesten.

Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen