Ulven tog Malenes får - hvad med føllene?

09-05-2019 07:37

Malene Hollingdal er passioneret avler, og hun har fået et til tre føl årligt de seneste 13 år. Igen i år ventes to føl med spænding, men bekymringerne for føllenes skæbne er vokset, siden ulven kom på besøg lillejuleaften og dræbte familiens får

Copyright Ridehesten.com
Foto: Shutterstock
Nyheden fortsætter efter annoncen

Malene Hollingdal og familien bor særdeles naturskønt på "Stobdruphøj" mellem Randers og Hadsten. Bølgende bakker giver gode betingelser for at opdrætte stærke heste, og en å snor sig gennem landskabet, der er plettet med mindre skove. Ad en 500 m lang grusvej når man familiens grd, som foruden hestene også rummer tre hunde og flere katte. Tidligere havde familien og 9-årige Alexander også syv "klappefår", men Malenes mand, Jesper, gjorde et uhyggeligt fund på marken lillejuleaften. 

Hvad med hestene?
I starten af februar dræbte en ulv en 200 kg. tung plag i Tyskland, og Malene er bekymret for sine tre plage og de to føl, som er ventet i foråret.
- Hvis ulvene bar en tracker, så kunne vi få besked, hvis de bliver registreret i området, og så kan vi gøre noget i forhold til at beskytte vores husdyr om natten, bemærker Malene.
- Der burde også være overvejelser om at udvide ulvezonen. Ulven har længe været set nord for vores område og på Djursland. Det er bare ikke meldt officielt ud, at vi nu også er ulveområde - så havde man da haft en mulighed for at sikre sine dyr. 
Både hun og naboen, Stutteri Krone, venter føl til foråret, og for at få sunde og stærke føl er det nødvendigt, at de går ude så meget som muligt, men det kan blive nødvendigt at lukke dem på stald om natten, vurderer hun.
Malenes bekymring går ikke alene på føllene, men hun frygter også, at hendes heste bliver jaget ud af indhegningen, og det kan skabe potentielt farlige situationer for trafikanter eller heste.  - Her får vi ingen erstatning medmindre hestene har bidemærker, så man kan tage DNA-prøver og bevise, at det er ulven, som var synderen. Erstatningssummen er der heller ikke taget stilling til - det må vurderes, når det sker.  Hvordan vil man værdisætte det eneste/ bedste hoppeføl, man har af en stamme, som man har brugt mere end 10 år på at udvikle? Det er uerstatteligt for avleren.

Læs meget mere om ulve i Danmark, ulvesikrede indhegninger og meget mere i denne måneds udgave af magasinet Ridehesten, hvor et minitema sætter fokus på ulve i Danmark.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner