Tredje triumf i træk til årets følhoppe

27-05-2017 16:34

Camilla Tiefensee Schrøder

Avl

Welsh cob-hoppen Valhallas Vanessa er som 4-års allerede hjemmevant i at løbe æresrunde på Roskilde Dyrskue

Nyheden fortsætter efter annoncen

I 2015 blev hun skuets bedste 2-års hoppe. Året efter blev hun årets bedste 3-års. Og i år blev Valhals Vanessa e. Valhallas Zorro/ Valhallas Victoria med sit første afkom skuets bedste følhoppe. Med andre ord har årets følhoppe sejret i sin klasse tre år i træk.

– Det er helt enestående. Jeg kan ikke mindes, det nogensinde er sket før, siger Svend Sørensen, som stod på talerstolen under konkurrencen.

Følhoppen, som er af racen welsh cob type D, kommer fra Stutteri Valhalla ved Kalundborg og ejes af Karen B. Olsen og Carl Trock – sidstnævnte stod for mønstringen, som førte til 143 points.

Elegant som kronprinsessen
– En fantastisk hoppe med gode bevægelser. Den svæver ringen rundt i fuldendt balance, siger Martin Bloch fra dommerpanelet. Han mener, at føllet klæder præmiehoppen godt.

– Det er ligesom Kronprinsesse Mary, hvor det heller ikke kan ses, at hun har født fire børn, siger han med et glimt i øjet.

Tæt løb
Vinderen fik tæt konkurrence af nummer to og tre, som med hver 142 points måtte ud i en ommønstring. Her trak Frederiksborgerhoppen Sanelli Vejleby e. Sæddings Brutus/Savanna Vejleby det længste strå med fem 10-taller. Den isabellafarvede følhoppe er ejet af Knud Mørch Petersen fra Hørve.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Tredjepladsen gik til shetlænderen Eges Lola e. Sedgehill Onyx/Eges Lulu, ejet af Kirsten Paul Andersen, Skælskør.

 

 

 

 

 

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner