Annika Knudsen Lorentsen
Roskilde Dyrskue løber af stablen i den kommende weekend, og der bliver nok at se på for de hesteinteresserede. Fra den 2.-4. juni bliver dyrskuepladsen i Roskilde fyldt med heste, landbrugsdyr, maskiner, udstillere, kæledyr og meget andet.
Når dyrskuet åbner i morgen, kan du opleve lidt af hvert. Der er selvfølgelig bedømmelse og shows med heste og mange andre dyr, men du kan også opleve andre sjove ting som traktortræk, gå på madværksted og meget mere.
Heste fra mange forskellige forbund skal bedømmes, og præmieres, og Roskilde Dyrskue er et særligt arrangement for mange hesteejere.
Allerede fra i morgen tidlig vil arrangementet begynde, som løber henover hele weekenden. Se mere om arrangementet her.