Ridning på varieret underlag kan også løses i ridehallen med skridsikre måtter og ved at trave eller galopere over bomme på jorden.

En del heste får de såkaldte ”snubleskader” – der som navnet siger, er et resultat af, at hesten er snublet i ridehallen. Heste, såvel som mennesker, er udstyret med en såkaldt proprioceptiv sans, også kaldet bevægelsessansen – en sans der giver hesten en fornemmelse af, hvor dens ben er i forhold til underlaget. Den sans skal stimuleres på varierende underlag, bliver den ikke det, sløves sansen, og hesten vil på det nærmeste falde over sine egne ben, inde i ridehallen.

Det er derfor vigtigt, at hesten går på et varieret underlag, skridtes eller rides ud i naturen, hvor dens proprioceptive sans bliver stimuleret af underlaget (mudder, sne, skovbund, asfalt), af grene på dens vej mv. Har man ikke mulighed for at stimulere hestens bevægelsessans ved at ride ud, så kan man lave forskellige øvelser i ridehuset.

Det bedste er, at longere eller ride hesten over bomme på jorden. Man kan trave over cavaletti, eller skridte, blot hesten stimuleres til at løfte benene og være opmærksom på underlaget.

– At trave cavaletti eller bomme på jorden er samtidig en glimrende løsgørende øvelse, hvor hesten sænker hoved og hals, får ryggen op og løfter benene højere, forklarer HC, der anbefaler dressurryttere på alle niveauer regelmæssigt at bruge bomarbejdet i uddannelse af deres dressurheste.

Læs også: Bilist ramte hest på landevej – måtte aflives

Gode råd til at forhindre træningsskader:

• Lav en ugeplan for din ridning, så du ikke får lavet de sværeste øvelser hesten kan – hver dag. Har du en plan, giver det også et bedre overblik over, hvor meget hesten arbejder. Planen må ikke være mere fast, end du kan fravige den, såfremt hesten har en periode, hvor den ikke er helt på toppen – så få ændret planen, så den tilpasses hesten.
• Planlagt frihed, nedsat træningsmængde mv. er en del af skemaet for en konkurrencehest. Konkurrencerytterne er afhængige af, at deres heste topper ved bestemte stævner, og for at nå dertil, skal hestene på planlagte tidspunkter have træningsfri eller nedsat træningsmængde for at forblive sunde og i godt humør med lyst til at arbejde. Det er noget mange ryttere forsømmer.
• Det er meget vigtigt, at vi lærer at opfange mange symptomer inden det går rigtig galt. Hvad gør vi, hvis hesten ikke præsterer ud fra det, vi kan forvente i forhold til træningen? Det vigtigste er at bryde den rutinemæssige træning. Erkend at noget ikke er som det bør være. Få dyrlægen til at foretage et sundhedstjek på hesten, og lav en handlingsplan sammen med dyrlægen, træneren eller en anden (massør, akupunktør mv.) som kender hesten.
• Dyrlæge HC Matthiesen er tilhænger af at man dagen efter stævne får redet hesten let. Derved får man mærket den godt igennem under vartningen. Er den hævet i benene, varm i hovene eller øm i muskulaturen? Tag ud og skridt den godt igennem og trav den under tempo i 10-20 minutter, vær opmærksom på den måde den reagerer og bevæger sig på. Kender du din hest godt, så vil du kunne mærke, om der er en skade på vej.

Læs meget mere om træning over bomme og varierende træning i magasinet Ridehestens træningsserie med Maria Anita Andersen. Samt i artiklen: Hold konkurrencehesten sund. Find artiklerne ved at søge i artikeldatabasen. Den finder du HER.

Læs også: Kan skovture forebygge skader?