På urinfabrikker i USA og Canada får hopper og føl ikke en chance i livet - gravide hoppers urin opsamles til medicinalindustrien - og føllene slagtes, og hopen ifoles påny. (Modelfoto: Ridehesten.com)

Mere end 60 år efter de første urinfabrikker så dagens lys i USA og Canada, bruges hestene fortsat til samme formål. Dengang placerede man hopperne i smalle spiltove på 1,1 -1,5 meter iført en pose til opsamling af urin. Desuden fik hopperne ikke meget vand, så deres urin blev mere koncentreret. De tørstende hopper stod således i spiltovet indtil føllet blev født. Føllet blev oftest slagtet og hoppen ifolet på ny. I dag ved man ikke med sikkerhed, hvordan det foregår, for urinfabrikkerne er ikke tilgængelige for offentligheden. Men medicinalvarefirmærne påstår i en rapport fra i år, at man ikke længere fører en politik, hvor man begrænser hoppernes tilgang til vand. I 2002 åbenbarede en undersøgelse, at medicinen Premarin, der produceres ud fra drægtige hoppers urin, at der var en forbindelse mellem brugen af stoffet og risiko for slagtilfælde, blodpropper og brystkræft. Salget af stoffet faldt, og det betød at omkring 350 urinfabrikker måtte lukke. Men medicinen er nu blevet ændret, og firmærne har igen lov til at sælge løs af stoffet – og markedet skønnes at indbringe producenten mere end 1,2 billion dollar. Et ukendt antal farme fortsætter med at fungere som urinfabrikker – eller nærmere hoppernes sidste station på vejen mod slagtehuset. Kilde: Horsetalk