Travlhed i Ikast

18-09-2013 17:02

Signe Wiese

Der bliver travlhed hos Ikast Rideklub i den næste tid når klubben danner rammerne om først et landsstævne i springning og derefter et landsstævbe i dressur

Copyright Ridehesten.com

Traditionen tro skyder Ikast Rideklub indendørssæsonen i gang for alvor med deres landsstævner sidst i september og først i oktober. Fra den 26. - 29. september afvikles der landsstævne i springning for heste. Der startes ud allerede torsdag med tre LA-klasser. Både fredag og lørdag er der klasser fra LA2* til S1*, og søndag afvikles der klasser fra LA2* til MA2*. 

Nogle af landets bedste springekvipager har allerede meldt deres ankomst, og der er garanti for en masse seværdig springning.

Se startlister til stævnet HER

Weekenden efter - fra den 3. - 6. oktober - er det dressurrytternes tur til indtage banerne i Ikast, når der afholdes landsstævne i dressur med ECCO Cup. Også her startes der allerede torsdag med en MB-klasse. Fredag rides der MB2 og Prix St. George, og lørdag rides der MA1 og Intermediaire II, og ECCO Cup for junior- og ungryttere. Stævnet kulminerer søndag med ECCO Cup Kür og Grand Prix.

Tilmelding til landsstævnet i dressur på DRF GO! HER

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner