20 nationer til Blue Hors Dressurfestival

04-11-2019 09:31

Der har været travlhed for at skaffe intet mindre end 20 flag til det internationale dressurstævne Blue Hors Dressurfestival, der løber af stablen senere i denne uge 

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Brasilien, Chile, Danmark, Den Dominikanske Republik, England, Finland, Frankrig, Holland, Italien, Japan, Korea, Marokko, Norge, Palæstina, Portugal, Rusland, Sverige, Sydafrika, Tyskland og Venezuela. Det er de lande, der er repræsenteret ved CDI3* Blue Hors Dressurfestival, og det betyder også, at der skulle skaffes 20 forskellige flag til lejligheden, hvilket er en ret uvant situation.

– Os bekendt er der så mange nationer til start at der rent faktisk er tale om en Danmarks rekord – Eventchef Christian Struck har i hvert fald ikke tidligere hørt om et stævne med flere deltagende land.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Forklaringen ligger delvis i, at OL ligger lige om hjørnet, og der er ikke mange internationale stævner inden 31. december, hvor man kan nå at kvalificere sig. Mange ryttere fra fjerne verdensdele, hvor dressursporten er mindre udbredt, træner i Europa, og særligt for mange ryttere i Asien er der stor prestige i at kunne ride OL 2020 i Tokyo.

Danmark er stærkt repræsenteret ved CDI’et med ryttere som Agnete Kirk Thinggaard, Anna Karprzak, Anne Troensegaard, Carina Cassøe Krüth, Daniel Bachmann Andersen, Helene Melsen, Lone Bang Larsen, Mai Tofte Olesen og Marianne Helgstrand.

Startlister og masterlister.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner