Thomas Bach Jensen
I Neumünsters Holstenhallen afholdt det tyske trakehnerforbund i den forgangne weekend deres årlige hingstekåring, hvor 14 af 36 fremstillede unghingste opnåede avlsgodkendelse.
Fløjhingsten His Moment e. Millennium/ Le Rouge er ud af en meget stærk hoppestamme med en højtpræmieret mor og mormor. Hingstens helsøster blev Heavanly Brown blev sidste år i Neumünster årets trakehnerhoppe. Hingsten beskrives af trakehnerforbundets Lars Gehrmann som en kvalitetsmæssig meget overlegen hingst med stor bevægelseskvalitet og meget skarp type.
His Moment blev som føl erhvervet af et syndikat bestående af tyske hingsteholdere og blev ved auktionen i Neumünster solgt for 200.000 euro til Helgstrand Dressage.
Kåringens reservefløjhingst blev Zauberreigen e. Rheinklang/ Interconti, der blev solgt for 125.000 euro, mens auktionens anden dyreste hingst, Speedway e. Schwarzgold/ Anduc, blev solgt 170.000 euro.
Yderligere tre hingste blev præmieret, nemlig Herzensbrecher e. Rufflan Reef xx/ Imperio, High Five e. Saint Cyr/ Summertime og In Step e. Schwarzgold/ Buddenbrock.
Læs mere om trakehnerhingstekåringen i næste nummer af magasinet Ridehesten.