Cecilia Lindahl
Helgstrand åbner til februar en hingstestation i Tyskland for at imødekomme den store efterspørgsel på sæd efter staldens tophingste. Det er især en stor efterspørgsel fra Tyskland, der nu gør, at Helgstrand har valgt at etablere en hingstestation hos Dr. Ulf Möller, som sammen med sin kone, Eva, har base på Center Sudenhof i Hagen.
– Vi har endnu ikke lagt fast, hvilke hingste der skal stå i Hagen, men det er særligt vigtigt for os at pointere, at der kan bestilles sæd fra alle hingste, uanset hvor de står, fastslår Andreas i en pressemeddelelse.
Til at stå i spidsen for den nye hingstestation i Hagen har Helgstrand valgt at alliere sig med Michael Schmidt, som indtil for nylig var ansat hos Gestüt Peterhof. Hingstestationen åbner dørene op den 1. februar.