Nina Marie Villadsen
Australske forskere gør opmærksom på den omfattende forskning, der er lavet vedr. flugt og undgåelse som indlærings- og træningsmetode. Ofte er der lavet forsøg med dyr, der gennem elektrisk stød lærer at undgå specifikke ting eller handlinger. Når det kommer til heste handler det ofte om pres i stedet for elektrisk stød, fx schenkelpres, pres fra personen midt i en round pen eller lignende. Presset oplevet som ubehageligt, hvorfor hesten i første omgang flygter fra det (flugt) og senere lærer helt at undgå det (undgåelse), ved at lære, hvornår presset vil opstå – fx når rytteren ved let hjælp beder hesten gå frem. Ifølge forskerne vil hesten altid forsøge helt at undgå pres frem for at skulle flygte fra det. Brugen af flugt og undgåelse teknikker kan ifølge de australske forskere være med til at højne hestevelfærden. Rytteren eller træneren kan skifte fra flugt til undgåelse og derved reducere frekvensen, varigheden og intensiteten af presset, der benyttes for at opnår en given reaktion eller adfærd. Eksempel Som eksempel bruger forskerne rytterens brug af sædehjælpen. Når rytteren bruger sædet anholdende lige inden en tøjleanholdning, bliver sædehjælpen en art advarselssignal til hesten om, at den vil blive tilført pres i munden fra biddet. På den måde lærer hesten hurtigt, at hvis den stopper eller sætter farten ned, når den mærker anholdningen fra sædet, så undgår den det ubehagelige pres i munden. Kilde: The Horse