Ubudne gæster ved Søballegaard Ridecenter

01-11-2021 16:13

Christine Krogh Frausing
Skribent

Søballegaard Ridecenter, tæt på Silkeborg, har søndag aften haft besøg af ubudne gæster. Heldigvis nåede Erling Aagaard Christensen at sende vedkommende i flugt væk fra stalden, inden en mulig situation eskalerede

Copyright Ridehesten.com
På Søballegaard tør de ikke længere at have åbent, så hestene kan stikke hovedet ud gennem vinduerne. Der bliver derfor straks sat vinduer i igen, så det ikke er muligt at kunne se hestene ude fra. Foto: Privat
Nyheden fortsætter efter annoncen

Søndag aften var den gal igen. Vi har set det før, blandt andet da Carli i 2020 blev mishandlet så voldsomt, at hun måtte aflives. I år var det stakkels Flo der var udsat for grov mishandling, og nu ser det altså ud til, at der endnu en gang er gjort et forsøg på at lemlæste en hest, denne gang tæt på Silkeborg.

– Da min far ved 21.30 tiden render ud i stalden for at fyrre lige inden han skal i seng, kan han høre at der er nogen i stalden. Inden han når at få tændt lyset, kan han se at vedkommende løber derfra. Han kan se en boksdør står åben, og inde i boksen står en drægtigt hoppe bundet, hvor der i krybben ligger en del af et kosteskaft.

Sådan beskriver Lea Christina Madsen, hvad der skete da hendes far, Erling Aagaard Christensen i går gjorde en skræmmende opdagelse. 

Jeg tør ikke tænke på hvad der kunne have sket, hvis min far ikke gik ind i stalden på det tidspunkt  [Lea Christina Madsen]

Copyright Ridehesten.com
Her ses skaftet der blev fundet i boksen. Foto: Privat

Hesten var en drægtig hoppe, der var blevet bundet inde i boksen, hvorfra gerningsmanden løb, men efterlod en afbrækket del af et kosteskaft. Lea fortæller at de er af den klare overbevisning, at vedkommende havde til hensigt at lemlæste hesten med kosteskaftet, der lå tilbage. 

– Jeg tør ikke tænke på hvad der kunne have sket, hvis min far ikke gik ind i stalden på det tidspunkt. Vi har været bange for at personen skulle komme igen, hvilket gjorde det svært at komme igennem natten. Min far og storebror undersøgte hele ejendommen, men der er ingen spor at se. Det vides endnu ikke om det er en mand eller kvinde.

Politiet er kontaktet, men de fortæller desværre, at der ikke er meget at gøre. De næste par dage sørger de for at have tændt lys i stalden om natten, samt de indkøber vildtkameraer, der kan observere hvis der er bevægelse uden for stalden, samt på staldgangen. Derudover sætter de sedler op på staldbygningen, hvorpå de skriver at de ved der har været nogen og at de holder øje. 

Har du set eller hørt noget, skal du kontakte politiet på tlf. 114

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner