Totilas-comeback i sigte

23-04-2014 16:08

Stævne-comeback for verdens dyreste dressurhest Totilas er i sigte, skriver den tyske presse, men det bliver ikke ved de tyske mesterskaber i Balve i maj

Den nu 14-årige hingst Totilas e. Gribaldi/ Glendale har ikke været ude at starte stævne i to år. Sidst hingsten sås i international dressursport under Matthias Alexander Rath var ved forårsstævnet i Hagen 2012, hvor parret vandt den firestjernede tur.

I en tysk avisartikel i dag fortæller Paul Schockemöhle, at hingsten nu står hjemme på hingstestationen i Mühlen, hvor Matthias kommer og rider den 3-4 gange om ugen, og i følge artiklen siger Schockemöhle, at hingsten skulle være stævneaktiv igen pr. udgangen af maj eller starten af juni.

For at kunne blive udtaget til det tyske landshold, som skal repræsentere Tyskland ved WEG i Normandiet senere på året, skal man ubetinget starte ved de tyske mesterskaber i Balve i maj måned, som alle tyske holdryttere gør. Men hertil bliver Totilas ikke klar, og han og Matthias blev allerede i december 2012 slettet af holdlisten. Det bekræfter landstræner Monica Theodorescu. Matthias blev syg forud for de Olympiske Lege i London, og senere hen blev Totilas skadet.

- En fodboldspiller, der har været ude af spillet i to år, kommer heller ikke tilbage på banen efter blot seks ugers genoptræning. Derfor skal Totilas også have lidt længere til at bygge muskler op og komme i topform. Der bliver ikke trævnet mange øvelser på ham, for dem kan han, fortæller Paul Schockemöhle til den tyske avis.

Læs den tyske artikel HER

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner