Kent Farrington tilbage i sadlen (video)

08-05-2018 11:37

Camilla Tiefensee Schrøder

Den amerikanske springrytter Kent Farrington blev i februar skadet i en rideulykke, men har arbejdet målrettet i genoptræningen og er nu klar til comeback. Det viser han i en video på de sociale medier

Copyright Ridehesten.com

Kent Farrington har været ude af springsporten de sidste knap fire måneder, da han styrtede på springbanen ved vinterens Equestrian Festival i Wellington, USA, hvor han brækkede den nederste del af sit højre ben. I mellemtiden har han også mistet sin førsteplads på FEI's verdensrangliste, hvor han er blevet overhalet af hollandske Harrie Smolders.

Men nu melder han ud på facebook, at han er klar til comeback ved Royal Windsor Horse Show i England denne uge. I videoen viser han et sammenklip af sin målrettede træning, som viser den imponerende vej fra krykker til hesteryg.

Den 37-årige rytter står på FEI's hjemmeside meldt til start i CSI5* med to heste, Gazelle og Creedance.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner