To heste påkørt ved Juelsminde

26-01-2018 09:45

En 42-årig bilist har torsdag aften påkørt og dræbt to heste nær Juelsminde. Manden er hårdt kvæstet og er fortsat i livsfare

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Torsdag aften blev to løsgående heste påkørt på Gludvej ved Hosby nær Juelsminde, det skriver TVsyd. I alt syv heste var sluppet ud på kørebanen fra en nærliggende indhegning.  To heste blev dræbt ved sammenstødet, mens bilens fører, en 42-årig mand, blev fløjet til Aarhus Universitetshospital med livstruende kvæstelser.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Politiet har gennemgået folden, og efter nærmere undersøgelse er der ingen tegn på fejl eller manglende vedligeholdelse. Det er derfor endnu uvist, hvordan hestene er sluppet ud. De øvrige fem heste var indfanget og tilbage på deres fold fredag morgen kl. 04.00.

Fredag morgen melder hospitalet, at den 42-åriges tilstand fortsat er kritisk, det oplyser vagtchef Nikolaj Hølmkjær fra Sydøstjyllands Politi til TV SYD.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner