Til fitness hos dyrlægen

14-12-2016 10:35

Nu er det muligt, at sende sin hest i fitness hos dyrlægen. Højgård Hestehospital har nemlig fået en fitnessafdeling

Copyright Ridehesten.com
Arkivfoto
Nyheden fortsætter efter annoncen

Nu kan du sende hesten i træning hos Højgård Hestehospital, mens du selv holder ferie. Den nye fitness afdeling råder over vandbånd med ekstra længde, skridtbånd med mulighed for at justere hældningsgraden, koldtvands-spa og ProPriotræningsbane. Du lægger sammen med Højgård Fitness en træningsplan, der passer netop til din hest.

Højgård Hestehospitals kampagne sætter i december fokus på forebyggelse, da forebyggelse af sygdom er billigere end behandling. Derfor kan du nu sende din hest i fitness for 500 kr. pr. dag inkl. opstaldning og træning efter aftale. Hvis din hest skal være i fitness i mere end 2 uger, følger der en sundhedsundersøgelse inkl. blodprøve med i købet.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Højgård Fitness holder selvfølgelig åben i julen, og du kan også komme forbi og træne hesten på vandbåndet eller lade hesten komme i spa. Prisen pr. gang er 350 kr., og det er også muligt at købe et 10-turs kort.

Kilde: Højgård hestehospital

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner