Thinggaard i top

30-09-2018 20:03

Maria Lerche Mortensen

Solrød Rideklubs landsstævne i dressur bød i dag på mange klasser med højt niveau og stævnet blev i eftermiddags afsluttet med en Grand Prix Special med et spændende startfelt

Nyheden fortsætter efter annoncen

Dagens sidste klasse, Grand Prix Special bød blot på 6 startende ekvipager, men alligevel var det et yderst spændende startfelt der både tiltrak publikum på barrieren og i den hyggelige rytterstue. De blev også mødt af et flot niveau, idet ekvipagerne opnåede imellem 71,6 og 66,2 procentpoints.

Klassen blev vundet af Agnete Kirk Thinggaard og stjernehesten Atterupgaards Orthilia, de måtte nøjes med 71,634%, som følge af at der i dag sneg sig nogle fejl ind i programmet, dog viser hoppen alligevel stor styrke i  nogle af de svære øvelser, så det bliver spændende at se ekvipagen til årets første World Cup kvalifikation i Boxen i Herning d. 17-21 oktober. Placeret som nr. 2 i klassen blev Claus Thinggaard og Jojo AZ, ekvipagen opnåede 70,033% efter et flot og flydende program hvor Jojo beviste at han endnu er i topform trods et rytterskift.

Derudover bød dagen på andre landsstævneklasser, i formiddags blev MB3 afholdt, her blev vinderen med 71,042% Rune Willum Hansen og Atterupgaards Seebach, andenpladsen gik til unge Anders Uve Sjøbeck Hoeck, der på trods af hans unge alder har meget erfaring, og blandt andet også var til start i Grand Prix Specialen, i MB3 red han den 8-årige Boogie Woogie og opnåede 70,792%. Den grønne sløjfe gik til Natalie Wulff Brix i sadlen på Helouis Von Hestebjerggaard, der opnåede 66,375%.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Intermediare 1 blev vundet af den regerende danmarksmester for youngriders, Karoline Rohmann og Noosa Melody med 70,351%, andenpladsen blev indtaget af Rune Willum Hansen, denne gang på Bonnaquiqui med 69,254%. Line B. Andersen indtog tredjepladsen med Steensgaards Luna med 68,202%.

MA1 blev vundet af Selina Solberg Vittinghus og Atterupgaards Kawasaki med 70,880%. I denne klasse havde Agnete Kirk Thinggaard medbragt Edelman, der gik til 68,194% og dermed gjorde sig fortjent til den blå sløjfe. Placeret som nummer 3 blev endnu engang Selina Solberg Vittinghus, denne gang med 67,824% med Atterupgaards Minaia. Se alle dagens resultater her.

Teamet bag Solrød Rideklubs flotte ridestævner når knapt at trække vejret, inden de igen i næste weekend åbner dørene for et landsstævne, denne gang et landsstævne for ponyer hvor blandt andet tredje afdeling af ECCO-cup skalafgøres.  Startlisterne kan ses her. 

Ridehesten.com havde en fotograf til stede ved dagens Grand Prix Special, billederne kan ses her på siden i den kommende uge

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner