Lars Mars
For at få det bedste udbytte af det, vi gør, kan det være en rigtig god ide, at rytteren og "mennesket inde i rytteren" ser på helheden og muligheder for optimering af sig selv. Alt omkring ponyen/hesten er typisk optimeret.
Vi kan let komme til at gøre det samme over lange perioder (måneder/år), også selvom vi ikke helt får det ønskede udbytte. Ofte får vi måske ikke lige gennemgået, om der er områder, som med fordel kan tilpasses lidt eller optimeres på. Så uanset om vi har lidt udfordringer, eller vi ønsker at skabe udvikling eller at holde et højt niveau, er det en god ide at være opmærksom på mulighederne.
Du bliver ikke en bedre rytter af bare at træne og træne – hvis der er områder, som konstant, bevidst eller ubevidst påvirker dig.
Ridning er en koncentrations- og detaljesport. Derfor er det en kæmpe fordel at være opmærksom og optimere på alle områder, der har betydning for at kunne hjælpe sig selv og ponyen/hesten på den bedste måde – og til at skabe den ønskede udvikling og præstation samt glæden ved ridningen.
Det hele hænger sammen og har stor betydning for hinanden. Derfor er det fornuftigt at være opmærksom på nedenstående områder:
Hvis der bare er et af de ovenstående punkter, som bliver underprioriteret, kan det have stor betydning for både udvikling, præstation. samt glæden.
Desværre er vores hjerner supergode til at ignorere, hvis der er områder, som vi ikke lige er så gode til at have fokus på. Dvs. at vi typisk bare fortsætter i samme spor uden at optimere eller ændre på noget, som vi ikke lige får prioriteret. Det er jo supergodt, hvis det går godt, men risikoen er bare større for det modsatte.
Uanset om vi søger muligheder til at holde et højt niveau, endnu mere udvikling, eller vi ønsker at kunne håndtere eventuelle udfordringer, er det en rigtig god ide at gennemgå, om der er styr på ovenstående områder.
Quickfix-løsninger
Der findes desværre rigtig mange mentaltrænere, som siger, at "du skal bare tænke sådan eller sådan", uden at fokusere på eller have viden om den store betydning helheden har. Det kan måske også sagtens virke rigtig godt i en periode – det er det, som et quickfix kan – men vores hjerne er snedig, for den ved godt, at vi ikke har ændret på fokus på "helheden" eller optimering, så den vil typisk stille og roligt vende tilbage til udgangspunktet, når quickfixet er sivet ud af ballonen.
Det skaber tryghed i hjernen, når vi har fokus på helheden, og at vi er optimalt optimeret.
En del af vores hjerne (krybdyrhjernen) er indrettet således, at den altid er parat til at "flygte", hvis den mærker selv de mindste "mangler" eller tvivl – for at undgå at sætte os i en situation, som vi ikke er klar til.
Vi flygter selvfølgelig ikke fysisk, men hjernen vil forsøge at påvirke os psykisk som f.eks. ved at give følelser som "nervøsitet", samt at hjernen fylder os mest med tanker om det, som "kan blive svært" og "frygten for at lave fejl".
Derfor er det en kæmpe fordel, at rytteren er opmærksom på sig selv f.eks.:
I konstant travle hverdage kan der meget let gå gode udviklingsmuligheder tabt.
Hvis vi har travlt kræves der meget af vores hjerne og krop, og vi kan meget let komme til at gøre tingene lidt mindre detaljeret, både når vi træner, eller hvis vi træner andre.
Derfor kan det være fornuftigt at være opmærksom på alt det, som kan understøtte og skabe tryghed hos rytteren og "mennesket inde i rytteren", så hjernen har optimalt overskud til at koncentrere sig om det, vi ønsker at gøre.
Rutiner og vaner kan være supergode, men hvis vi ikke af og til undersøger, om de er tidsvarende, eller om vi får det udbytte, som vi ønsker os, så kan det være hæmmende for både udviklingen og præstationen.
"Viljen til at ville" samt at "se mulighederne" kan hjælpe rytteren rigtig meget til at komme i gang med at gennemgå vaner eller til at nørde med optimering – til stor fordel for både rytteren og "mennesket inde i rytteren" samt ponyen/hesten.
Rigtig god fornøjelse med fokus på helheden og optimering.
I mine blogindlæg på Ridehesten skriver jeg om alle de muligheder, der er for optimering, samt områder, som alle kan have glæde af uanset alder og rideniveau.
Du kan læse meget mere om mine forslag til optimering af rytteren og hjælp til mental sundhed samt optimering til sund udvikling og præstation:
På min blog på Ridehesten.com
På min hjemmeside: www.rytteroptimering.dk
Med sportslig hilsen
Lars Mars
Mental og fysisk træner samt optimering