Josefine Hoffmann
Til dem der vil arbejde med heste, så er en arbejdsuge på 37 timer "en by i Rusland". Det er en sammenlægning af arbejde og fritidsinteresse, som bliver til en livsstil, hvor døgnets 24 timer skifter mellem arbejde og fritid. Vil du gøre dig forhåbninger om at blive god til at ride samt passe og omgås topheste, så skal du forberede dig på, at du tilsidesætter familie, veninder, jul, nytår og helligdage, fordi der skal passes heste eller deltages til ridestævne i mange weekender.
Det er lange dage hver eneste dag, men når man, som jeg, har mulighed for at ride på nogle af verdens bedste heste
her hos Anna Kasprzak, betyder de lange dage ikke noget.
Hvorfor vil du stå op kl. 05.00?
Folk spørger mig tit, hvad det er der får mig til at stå op ved 5-6 tiden hver morgen for at tage ud at ride.
Først og fremmest har jeg et job, der skal passes. Det job vælger du, fordi det er noget der interesserer dig, og fordi du har lyst til at stå op til det.
Samværet med hestene har altid været noget af det, der har fyldt allermest hos mig. Selv i de kolde vintermåneder med minusgrader, hvor mange andre hellere vil ligge under dynen, foran en brændeovn og hygge sig med noget varmt at drikke, så tager jeg med glæde ud i stalden og er sammen med hestene i flere timer.
For mig er det en slags terapi at komme ud i stalden og være sammen med hestene.
Hvis du har haft en skidt dag i skolen eller på arbejdet, og du bare har brug for luft, så kommer du altid ud til en hest, der er glad for at se dig, og der på alle måder ville give dig et kæmpe knus, hvis den kunne det.
Det er os, der vælger dem, og ikke omvendt, så hvis vi behandler dem godt, så vil de gøre alt for, vi har det mindst lige så godt.
DRIVER GIVER MIG MERE MOTIVATION
Da jeg startede hos Kasperzak Dressage i 2016, kom jeg med en erfaring der hed, at jeg kunne finde ud af at lave nogle svære øvelser, men det var bestemt ikke fejlfrit, og tit var det fordi, jeg bare prøvede at lave det signal, jeg ligesom troede var rigtigt. Det fungerede da også engang i mellem.
Jeg følte, jeg havde noget erfaring, eftersom jeg har haft noget succes med mine ponyer, og da jeg kom på hest og red lidt stævner, gik det også godt på LA-niveau. Dog synes jeg, det blev noget sværere på M-niveau. Det lå ikke lige til "højre-benet", som tingene på LA-niveau gjorde.
Jeg har aldrig i mit liv haft ponyer eller heste, som har kunnet lære mig noget. Ponyerne har alle været "helt grønne". Jeg har måtte fighte for at uddanne og dygtiggøre dem, og indimellem har det krævet en del at holde motivationen oppe. Men det er trods alt lykkedes at få dem alle redet til start på B-plan og også et par internationale starter.
Da Anna gav mig lov at starte Driver lige så stille op efter en skade, var jeg helt høj over “bare” at kunne få lov at sætte mig op på ham. Jeg havde aldrig i min vildeste fantasi troet, at jeg kunne få lov til at fortsætte på ham.
Det har været meget lærerigt, da han er en ekstremt følsom hest med en hvis tænding. Han er en hest, der kan alle sine ting, og han ved hvordan det skal gøres, men han er også en hest, som vil præstere 200% - altid. Det har været svært at finde de rigtige knapper, men det har bestemt været sjovt med en hest som ham, fordi han er SÅ unik!
I starten rodede jeg rundt i serier og galoppirouetter, fordi jeg forberedte tingene alt for meget, og derfor tog han tit styringen, fordi han blev forvirret over, hvad jeg lavede oppe på ham og ikke havde lært at håndtere ham helt rigtig i situationen.
Dog har han respekteret at lave fejl, da jeg har givet ham lov til, at det altså er okay, for det oftest er mig, der sidder og giver ham forkerte signaler.
Samtidig med, er han meget følsom under ridning, og han bliver også meget stresset, når han er med andre steder henne og overnatte. Det kræver lidt at have ham med og samtidig holde ro på ham. Men jeg gør det gerne, for med alle de oplevelser og gode rideture han giver mig, er det intet problem.
Han er uden tvivl min allerbedste kammerat!
