Niels Clemmensen
Lørdagen største klasse Volkswagens Grand Prix placerede Charlotte Von Rönne og Luca Tony 27 sig på en flot sjetteplads blandt klassens 49 deltagere. I tiden 67,36 sekunder endte Charlotte bag fire svenskere. Førstepladsen tilfaldt dog ikke værtsnationen, idet den i Danmark kendte, og populære, nordmand Stein Endresen var hurtigst i tiden 63,19 sekunder.
Maria Hjort Frederiksen og Miss Holsteins Manifique var igen lørdag aften i konkurrence mod vores svenske naboer, der placerede sig på de første otte pladser i klassen. For Maria blev det til en 9. plads i 140 cm-klassen
Pernille Tribler og Alfina 3 var også til start i 140 cm klasse lørdag - også her gik de fleste af placeringerne til svenskerne, men Pernille gav dem kamp til stregen og endte på en 8. plads efter en fejlfri runde i tiden 67,21 sekunder. Klassen blev vundet af svenske Jill Andersson, der med Cumlan kom i mål i tiden 61,67 sekunder.