Susanne Baarup - kærlighed til dressursporten

06-08-2013 06:48

Hun er en af Danmarks og verdens mest anerkendte dressurdommere, og hver gang hun tager plads i dommerburet, håber hun på der bedste for de ekvipager hun skal bedømme

Copyright Ridehesten.com
Susanne Baarup Christensen.

Den 2. april kunne Ridehesten.com bringe nyheden om, at den danske dressurdommer Susanne Baarup Christensen var blevet udnævnt til FEI5* dommer pr. 1. juli 2013. Det betyder, at hun er den ene af bare to danske femstjernede FEI-dommere i dressur og en af pt. 34 femstjernede FEI-dommere i verden.

Magasinet Ridehesten har været på besøg hos den erfarne og vellidte dommer til en snak om rejsen fra distriktsdommer til de største mesterskaber, dressurbedømmelser og hvad rytterne kan gøre, for at få en god oplevelse ved dressurstævnerne.

Der er ingen tvivl om, at Susanne er en dybt engageret dressurdommer, for hvem dommergerningen ikke handler om at finde og påpege fejl, men om at hjælpe ekvipagerne og dressursporten som helhed i en positiv udvikling. Som dommer gør Susanne sit til, at rytter og hest får en god oplevelse på banen samt en bedømmelse, som kan bruges konstruktivt af ekvipagen.

Dertil fortæller hun gerne åbent og ærligt om dommergerningen, og hvordan man som rytter kan forberede sig bedst muligt til konkurrencebanerne og derved få en god oplevelse og en forståelse for bedømmelsen.  

Læs meget mere i Ridehestens augustnummer.

Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen