Thomas Bach Jensen
En superannonce på Ridehesten.com med gode billeder og en salgsvideo var alt, hvad der skulle til for, at den velgående 4-årige RDH-hoppe Sienna e. Sezuan/Stedinger skiftede ejer på meget kort tid.
Alene det første døgn fik annoncen et par tusind visninger og heraf mere end 250 om natten, hvor Ridehesten.coms annoncer typisk bliver set af amerikanske læsere.
Sienna, der er uddannet af beriderelev Nana Christine Christiansen, Hjørring, har gået egnethedstest med Mette Sejbjerg Jensen og ligger pt. nr. 1 på ventelisten til Unghestechampionatet i Herning.
- Vi fik rigtig mange henvendelser allerede det første døgn og lavede aftale med Susanne Barnow om, at hun kunne afprøve hesten lørdag aften i Hjørring, mens vi var til Christmas Show på Vilhelmsborg. Her fik vi besked om, at hun gerne ville have hesten i handelsundersøgelse næste dag, fortæller Morten Jøns.
Tidligt næste morgen kørte Hanne og Morten Jøns deres dejlige hoppe til Højgaard Hestehospital i Aarhus og kunne derefter levere den hos Barnow Dressage i Harlev J. De glædes nu over en hurtig handel og salg til en dygtig rytter - og glæder sig til at følge Sienna på dressurbanerne i fremtiden.