Lamaze sendte falske dokumenter til retten

09-09-2023 09:32

Annika Knudsen Lorentsen

Springrytter Eric Lamaze har indsendt forfalskede medicinske dokumenter om sit helbred til retten. Det har han gjort i en igangværende og årelang sag omhandlende handel med tre heste

Copyright Ridehesten.com
Eric Lamaze ved OL i Rio. Foto: Ridehesten.com/Britt Carlsen

En retssag omkring en hestehandel, der blandt andet involverer canadiske Eric Lamaze, som blandt andet har vundet OL-guld i 2008, er i gang, og retten har konstateret at, Lamaze har indsendt falske dokumenter i sagen. Det skriver Horsesport.com. 

Et trist kapitel i Eric Lamazes karriere har udspillet sig i retten i Ontario denne sommer, hvor en dommer har konstateret, at den tidligere toprytter har indsendt forfalskede medicinske dokumenter til retten. 

Tilbage i 2010 anlagde Iron Horse Farm Inc. en retssag på 500.000 dollars mod Eric Lamaze og hans stald Torrey Pines Stables. Det gjorde de over tre heste, som Lamaze havde solgt til Karina Aziz, der driver Iron Horse Farm. Karina hævder, at de tre heste ikke var af den kvalitet, som Lamaze havde præsenteret dem. Han afviser beskyldningerne. 

Sagen har været i gang i årevis, og haft flere forsinkelser. Og Lamazes forsvarsadvokat Tim Danson, har søgt om at forsinke sagen yderligere på grund af Lamazes nuværende helbredsmæssige problemer som følge af hans hjernetumor. I en erklæring indsendt af advokaten står der, at kræften har spredt sig til Lamazes hals. 

Iron Horses advokat, Jerome Morse, accepterer ikke erklæringen, da lignende påstande blev fremsat i 2019, hvorefter det viste sig, at han havde deltaget med succes i konkurrence. Det nuværende dokumentet er dateret til den 5. april, og er blevet sendt fra en repræsentant for Lamaze.

Det blev angiveligt skrevet på hollandsk af Dr. Oulad Taib, en neurokirurg ved Chirec Cancer Institute i Bruxelles. En mistanke opstod fordi hjemmesiden navngiver lægen Dr. Nordenyn Oulad Ben Taib, ligesom det fremgår, at lægen taler fransk, engelsk og arabisk, men ikke hollandsk. I retten fandt man, at dokumentet var tvivlsomt og vagt, og derfor bad man om at få fremlagt aktuelle lægerapporter. Den 9 august i år producerede Danson endnu en rapport, som angiveligt skulle være fra Dr. Benoit Pirotte. Dette dokument ser ud til at være produceret på Chirec Cancer Institute brevpapir og er dateret til den 2. august i år. Her står der, at Lamaze blev diagnosticeret med en hjernetumor i 2017, og at han har været under behandling siden. Brevet hævder ligeledes, at Lamaze er diagnosticeret med strubehalskræft i marts 2023, hvor han blev opereret. Brevet siger desuden, at han var planlagt til en kraniotomi i august i år. En operation, der tager længe at komme sig over. 

Hr. Lamaze forsøgte at begå bedrageri i retten ved at indgive tre forfalskede breve, som fejlagtigt foregiver at være lægerapporter vedrørende Mr. Lamazes alvorlige medicinske tilstand. 

Iron Horses advokat fremlagde den 11. august en rapport underskrevet fra en autoriseret belgisk privatdetektiv, som efter et besøg hos Chirec Delta Hospital i Belgien og en samtale med Dr. Oulad Ben Taib, kunne bekræfte, at underskriften på dokumentet ikke tilhørte ham. Hospitalets interne råd bekræftede efterfølgende, at dokumenterne på brevpapiret, er svigagtige, ligesom et notat fra Dr. Pirotte, erklærer, at brevet er falsk, og at han ikke husker Lamaze.

Danson har efterfølgende fremsat et forslag om at fjerne sig selv som advokat for Lamaze, da han mener, at der har været et sammenbrud i kommunikationen mellem advokat og klient, og at der nu er en interessekonflikt. 

Den 5. september under sin sidste præstation ved retten, bemærkede Danso, at Eric er meget syg, men måske ikke med kræft. 

Copyright Ridehesten.com
Eric Lamaze ved OL i 2016. Foto: Ridehesten.com/Britt Carlsen

Dommeren har tidligere afvist Lamazes anmodning om udsættelse og har skrevet følgende:

"Hr. Lamaze forsøgte at begå bedrageri i retten ved at indgive tre forfalskede breve, som fejlagtigt foregiver at være lægerapporter vedrørende Mr. Lamazes alvorlige medicinske tilstand. Morse hævder, at hvis dette bedrageri ikke var tilstrækkeligt voldsomt, foregav Mr. Lamaze kræft i slutstadiet, hvilket er en fornærmelse mod alle, der har lidt af den frygtelige sygdom. Han gjorde det kun for at undgå at blive stillet til regnskab i en aktion, som blev påbegyndt for mere end 10 år siden, men som endnu ikke er nået for retten."

Lamaze er blevet pålagt at betale 32.400 dollars for at dække Iron Horses omkostninger for juli-forslaget om at udsætte. Hvis Lamaze ikke betaler beløbet inden den 29. september og finder en ny advokat til at repræsentere Torrey Pines inden retssagen den 9. oktober, vil han indirekte have indrømmet beskyldningerne som standard, selvom Iron Horse stadig skal bevise for retten størrelsen af skadeserstatningen. På samme måde, da sagen også er mod Lamaze personligt, bliver han nødt til at finde en advokat til at repræsentere ham eller gøre det selv (en mulighed, der ikke er tilgængelig for et selskab).

Lamaze bliver desuden i øjeblikket sagsøgt af flere andre parter i lignende sager. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner