Fire nationer i spil til OL guld

16-08-2016 18:45

Britt Carlsen

OL

Første runde af to som skal afgøre holdmedaljerne i springning ved OL i Rio blev en sand gyser. Kun otte nationer får adgang til finalen onsdag, og det betød en drabelig kamp om toppladserne

Copyright Ridehesten.com
Alvado "Doda" de Miranda Neto var fejlfri i dag, og dermed medvirkende til at sikre Brasilien det optimale udgangspunkt før finalen. Doda, der har været gift med Athina Onassis, men er nu skilt efter 11 års ægteskab.

Hjemmepublikummet fik rigtig noget at glæde sig over, da tre af rytterne på holdet red fejlfrit. Det var også nødvendigt, får gårsdagens yngling Stephan de Freitas Barcha blev efter sit ridt diskvalificeret for misbrug af sporer. Det samme overgik Cassio Rivetti fra Ukraine. 
Igen i dag var tre ud af fire tyskere fejlfrie, Christian Ahlmann, Meredith Michaels-Beerbaum og Daniel Deusser. De regerende verdens- og europamestre fra Holland var også fejlfrie: Jeroen Dubbeldam, Maikel van der Vleuten og Harrie Smolders red den hjem for Holland, mens de nok skal belave sig på ikke at få hjælp fra Jur Vrieling i morgen, når holdkonkurrencen går ind i sin afgørende face, igen i dag fik han to stop med Zirocco Blue. 
USA er den tredje nation, som producerede tre fejlfrie ridt af Kent Farrington, Lucy Davis og McLain Ward. Frankrings Kevin Staut og Penelope Leprevost var fejlfrie mens EM guldvinderen fra Herning, Roger Yves Bost fik en tidsfejl. 

Canada åbnede godt med et fejlfrit ridt af Yann Candele, mens både Tiffany Foster og Amy Millar fik nedslag, OL guldvinderen fra Hongkong Eric Lamaze så igen i dag særdeles sikker ud, da han leverede den 0-runde som holdet havde brug for, for at gå i finalen. 
Schweiz og Sverige deler 7. pladsen og de er dermed de sidste nationer, der fik plads i finalen, holdene fik 8 fejl. 

De engelske guldvinderne fra London, blev helt sat i medaljekampen da både Skelton, Maher og Michael Whitaker fik et nedslag, og holdets mest erfarne John Whitaker fik et stop og flere nedslag. 

Copyright Ridehesten.com
Tysklands Christian Ahlmann undrede sig over, så mange var fejlfrie i dag.

Tysklands Christian Ahlmanns Taloubet Z ser ud til at være i topform, og det bekræfter han også: - Ja han føltes rigtig godt, han var fuldt koncentreret på hver eneste forhindring. På spørgsmålet om hans indtryk af banen lød svaret: Det er en stor bane, men ok og det samme er afstandende. Igen i dag var vandet og trekombinationen vanskelige. Og jeg var overrasket over, at se så mange fejlfrie runder på den bane. Nu kan et nedslag få stor betydning. 

Copyright Ridehesten.com
Svenske Peder Fredricsons All In sprang igen i dag helt ubesværet og let gennem banen.

11 fejlfrie
Ser man på den individuelle stilling, så er 11 ryttere nu fejlfrie efter to dages konkurrener, tre tyskere to brasilianere, to hollændere, en amerikaner, canadier, spanioler og svenske Peder Fredricson. 
Den regerende Olympiske Mester Steve Guerdat røg ud af medaljekampen i dag, da Nino ramte vandgraven og også fik nedslag på den efterfølgende lodrette. Den regerende verdens- og europamester Jeroen Dubbelda og Zenith, har fortsat de fire fejl med fra første konkurrencedag, og de kan vise sig at blive kostbare, da flere ryttere og heste ser meget sikre ud på forhindringerne. Hestene havde hviledag i går, men nu skal de i konkurrence to dage i træk, og vi har de seneste tre dage haft knap 40 grader her på stadion, så klimaet kommer måske også til at influere på resultatet. 

Se resultaterne HER

Copyright Ridehesten.com
Eric Lamaze lod igen i dag sin hest Fine Lady gå i et godt grundtempo, det passer hende bedst, fortæller han.
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner