Sugar Cup 2013

22-04-2013 14:19

For at udvikle militarysporten, har militaryudvalget under Dansk Rideforbund taget initiativ til at afvikle SUGAR CUP’en i Danmark

Copyright Ridehesten.com

SUGAR CUP er en sjov og spændende kombination af træning og cup for alle de ponyryttere, der har lyst til at lære mere om military.

Træning, uddannelse, Cup
SUGAR CUP er en træningsrække for ponyryttere i terrænspringning op til 60 cm med stilbedømmelse. Både træning og uddannelse foregår på en enkel terrænbane under sikre og hyggelige forhold.

Først træning ...
• Alle ponyryttere er velkomne til at deltage.
• Rytterne skal ride to kvalifikationer på to forskellige træningssteder.
• Selve SUGAR CUP rides på en bane bestående at 8 – 9 forhindringer. Der skal indgå en vandpyt, et hul eller en grøft og enten en bakke (ridning op og ned) eller et op- og nedspring.
• Der tilbydes træning af en certificeret terræntræner i ugen op til SUGAR CUP’en. Her trænes på de forhindringer, der indgår i den pågældende afdeling af SUGAR CUP.

... så CUP
• Banepåvisning foregår siddende på pony.
• Rytterne rider herefter banen en og en og kommer efter endt ridt hen til stildommeren (udpeget af Militaryudvalget) og får sin bedømmelse. Derefter starter næste rytter osv.

SUGAR CUP Semifinalen
Alle ryttere, der har redet to SUGAR CUP afdelinger – den ene med mere end 6 point i gennemsnit – har mulighed for at deltage i semifinalen, som vil blive afviklet i Danmark den 20. og 21. juli.

SUGAR CUP Finalen
Bliver rytteren kvalificeret til at ride SUGAR CUP-finalen, har vedkommende mulighed for at dyste mod svenskerne ved Svensk Mesterskab – Humlamaden den 8. – 11. august.

Kontakt
Sally Schlichting (sally@soeborggaard.com, tlf. 51 25 05 95)
Mari Haajanen (mari.haajanen@hotmail.com, tlf. 20 45 84 29)

Om SUGAR CUP
SUGAR CUP blev grundlagt i Sverige i 2008 af Pernilla og Ted Velander. I 2012 blev den første SUGAR CUP afholdt i Danmark, og det blev en stor succes for deltagende ryttere og forældre.

Kilde: Dansk Ride Forbund

Se mere om bl.a. stævnegebyr og tilmelding her.

Info

Stævnekalender – SUGAR CUP Danmark
Der kan komme yderligere steder på – følg med på Facebook under Military2013 og under military på www.rideforbund.dk
Første dato er datoen for cuppen, og datoen i parentes er træningsdatoen.

Øst for Storebælt
• 18. maj (11. maj) Ringsted Rideklub – Arne Bertram – hightower202@hotmail.dk
• 1. juni (30. maj) Baunehøj Efterskole, Hornsherred – Jan Jørgensen – janjschultz@gmail.com
• 16. juni (9. juni) Stald Jørgensen, Kalundborg – Mikkel Jørgensen – mikkel@staldjoergensen.dk
• 23. juni (19. juni) Søborggård Rideklub – Sally Schlichting – sally@soeborggaard.com
• 14. juli (4. juli) Stald Ability, Unterødvej 2, 4100 Ringsted – Louise Hededam – lohe@dr.dk

Vest for Storebælt
• 4. maj (28. april) Skårup Overgård – Anne-Dorthe Albertsen – mail@skaarupovergaard.dk
• 2. juni (1. juni) Hornum-Ulstrup Rideklub – Ulla Jakobsen – 61 11 63 24
• 9. juni Fjeldsted Rideklub
• 15. juni (14. juni) Sønderskov Rideklub – Ulla/61 54 22 96 – Jytte/29 37 47 65

Bornholm
• To stævner

Semifinale
• 21. juli (20. juli)

Finale
• 8. – 11. august, Svensk Mesterskab – Humlamaden
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner