Succesfuldt paradressurstævne på Blue Hors

18-03-2018 18:54

Ved weekendens internationale paradressurstævne på Blue Hors i Randbøl havde de danske ryttere massiv succes. Værterne har fået lutter ros og håber på at kunne gentage succesen

Copyright Ridehesten.com
Foto: Blue Hors
Nyheden fortsætter efter annoncen

Det internationale paradressurstævne, der torsdag blev skudt igang med en stor velkomstreception med mere end 100 deltagere fra fem forskellige nationer, har weekenden over trukket mange interesserede til huse, som var kommet for at heppe på pararytterne og samtidig få en rundtur på Blue Hors.
Måske har en ny tradition set dagens lys. I hvert fald har tilbagemeldinger fra deltagere såvel som publikum været lutter positive, så det tegner godt for fremtidige paradressurstævner på Blue Hors. 

Sportslig dansk succes
Danskerne stillede desværre ikke med et fuldtalligt hold, idet enkelte ryttere i sidste øjeblik måtte melde afbud. Heldigvis klarede de sig alligevel fremragende og dominerende toppen af placeringerne i samtlige grader, hvor Dannebrog røg til tops adskillige gange hen over weekenden. Som kronen på værket vandt de desuden også holdkonkurrencen foran Sverige, Norge og Holland med 426,225 point. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Perfekte rammer
Der har sydet af travlhed i alle hjørner af Blue Hors og i staldene og på tribunerne har der været en ualmindelig god stemning, der vidner om et sammenhold rytterne imellem på tværs af såvel grader som landegrænser. Alle har glædet sig over, at kunne dyste i internationale klasser på dansk jord, og glæder sig til at dette stævne forhåbentlig kan være med til at vi næste år ser endnu flere ekvipager finde vej til Randbøl. Det er svært at tænke sig mere perfekte rammer om et paradressurstævne - sådan lyder tilbagemeldinger fra de danske såvel som udenlandske pararyttere.

/Blue Hors.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner