Sjetteplads til Daniel og Don O

25-01-2019 16:38

Camilla Tiefensee Schrøder

Isabell Werth vandt fredagens Grand Prix ved World Cup-stævnet i Amsterdam, mens danske Daniel Bachmann Andersen og Blue Hors Don Olymbrio placerede sig i den øverste ende af feltet

Copyright Ridehesten.com
Daniel Bachmann Andersen og Blue Hors Don Olymbrio. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Her til eftermiddag har Daniel Bachmann Andersen været på banen i World Cup-Grand Prixen ved det internationale stævne Jumping Amsterdam i Holland. Blue Hors-berideren har efterhånden flere heste, der kan gå med på topniveau i international dressur, og denne gang var det Blue Hors Don Olymbrio, han havde taget med sig til det store stævne i Holland. Med den 11-årige hingst efter Jazz/Olympic Ferro opnåede han 74.630 % og kom dermed på sjettepladsen, lige over tyske Helen Langenhanenberg, som i dag red til 74.109 % på Damsey FRH e.  Dressage Royal/Ritual.

Den forsvarende World Cup-mester Isabell Werth var til start med Weihegold OLD e. Don Schufro/Sandro Hit, som netop var den hest, hun vandt finalen med sidste år. Ekvipagen vandt en sikker sejr i dagens klasse som eneste ekvipage over 80 % og med flere procentpoint ned til nærmeste konkurrent, landskvinden Dorothee Schneider på  Sammy Davis Jr. e. San Remo / Wenckstern.

Se resultatlisten

Nyheden fortsætter efter annoncen

Se alle start- og resultatlister

Godt på vej mod finalen
For at sikre sig en plads i World Cup-finalen i Göteborg til april skal Daniel Bachmann Andersen være blandt de ni bedste i den vesteuropæiske liga. Lige nu ligger han nummer 11 i kvalifikationen, men han har stadig rig mulighed for at samle point, da han efter Amsterdam skal ride to kvalifikationsrunder mere i henholdsvis Neumünster og 's-Hertogenbosch.
I denne omgang skal de vigtige point samles ind i morgendagens kür, som starter kl. 12.30.

Daniel Bachmann Andersen ligger i øjeblikket i top 30 på FEI's verdensrangliste i dressur med tre forskellige heste. Med Don Olymbrio ligger han på en 26.-plads.

Se kalenderen for FEI World Cup 2018-19

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner