Daniel og Don O i sikker sejr (video)

17-10-2019 12:45

Britt Carlsen

Daniel Bachmann Andersen og avlshingsten Blue Hors Don Olymbrio var sikkerheden selv i Helgstrand Dressage Grand Prix i Herning, hvor han og Betina Jæger satte sig på topplaceringerne

22 ryttere kom til start i Helgstrand Dressage Grand Prix i den 3-stjernede tour ved FEI Dressage World Cup i Herning. Jyske Bank Boxen dannede den perfekt ramme om formiddagens Grand Prix-klasse, og Daniel Bachmann Andersen  viste topform med Blue Hors Don Olymbrio, som, ifølge Daniel, gik sit hidtil bedste galopprogram i klassen. Daniel rider begge sine hingste Don O og Blue Hors Zack på en meget højt, stabilt niveau internationalt og i dag var hans scorer igen tæt på den magiske grænse på 80% Med 9-taller for passage og passage/piaffe overgange samt 9 for 2'er changementerne løb parrets score op på 78,043% godt hjulpet af fire 9-taller for rytterens opstilling og indvirkning. 


Betina Jæger, som vi talte med efter hendes ridt i formiddags på Belstaff (Betina om Belstaff: Han er min soulmate) kunne fastholde en topposition, idet de sluttede på andenpladsen med 72,631% foran den tyske toprytter Fabienne Müller-Lütkemeier med Fabregaz. Helene Melsen/Aston Martin kom ind på femtepladsen. 

Se resultatet af klassen HER

Hør Daniel fortælle om sit ridt på Ridehestens webtv: 

Astrid Ø. Sørensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Astrid Ø. Sørensen