Stutteri Ask Trophy-vinder: – Det var den fedeste følelse

16-04-2022 11:19

Annika Knudsen Lorentsen

Både pony- og childrenrytterne har nu redet deres finale ved weekendens finalestævne i Stutteri Ask Trophy, og det blev Sofie Pørksen Conradsen og Malou Therese Mulbjerg Larsen der tog titlerne. Malou fortæller glad, at det var en stor oplevelse at vinde

Copyright Ridehesten.com
Sofie Pørksen Conradsen med Bebo Com. Foto: Privat
Nyheden fortsætter efter annoncen

I dag afholdes fire finaler hos Stutteri Ask, hvor det skal afgøres hvem der kan kalde sig vindere af Stutteri Ask Trophy 2022. 

De første to finaler er afgjort, og den første af dem var for ponyrytterne. Her mødtes 10 ekvipager i dag i MA2*, og det lykkedes fire at gennemføre hovedrunden fejlfrit og dermed sikre sig en plads i omspringningen. 

I omspringning red tre af ekvipagerne fejlfrit, og det var altså tiden, der blev afgørende for, hvem der kan kalde sig trophy-vinder 2022. Det blev Sofie Pørksen Conradsen med Bebo Com e. Monaghanstown Fred/ Canal Misty Fionn der tog sejren, efter en omspringning der blev gennemført på 31,66 sekunder. 

Det var knap et sekund hurtigere end den næstbedste, som blev Milla Josefina Wichmann Duus med Socrates Optimus e. Goliath van de Groenweg/ Mentos. På tredjepladsen blev det Emma Josfine Camitz med Bunny Beg e. Murphy's Oscar/ Rory Ryan. 

Resultat fra klassen.

Copyright Ridehesten.com
Malou Therese Mulbjerg Larsen med Champagne. Foto: Privat
Nyheden fortsætter efter annoncen

Hos childrenrytterne var der kun fire ekvipager til start i dagens finale, som blev afviklet i en LA2*. To af disse ekvipager red fejlfrit i hovedrunden og det var dermed de to, der skulle dyste om sejren i omspringningen. 

Her blev det Malou Therese Mulbjerg Larsen der trak det længste strå, da hun i sadlen på Champagne KS (71) (SWB) e. Connor/ Common Sense (SWB) red hele fire sekunder hurtigere end nummer 2. 

– At vinde finalen i dag var megafedt. Min hest har været en superstjerne og været nul i alle runderne her på Ask. Det var den fedeste følelse at stå øverst på skamlen, og det gør det endnu federe at vinde i disse omgivelser, fortæller Malou.

Andenpladsen blev Linea Kovdal Jørgensen som ligeledes red fejlfrit i omspringningen. Det gjorde hun i sadlen på Sharknado e. Limaro/ Bøgegården's Graf's Stakkato (opdr. Herluf Christensen). 

Resultat fra klassen.

Copyright Ridehesten.com
Malou Therese Mulbjerg Larsen med Champagne. Foto: Privat
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner