Nina Marie Villadsen
Magasinet Ridehesten har været en tur forbi familien Rings nybyggede hesteejendom på Slutterupgaard ved Hørsholm. Her har man tænkt ud af boksen og skabt stald og ridehal, der bestemt ikke ligner alle de andre. En stram arkitektur, kvalitet og hensynet til både miljø og heste er i højsædet på ejendommen, der er tegnet af Henning Larsen Architects.
Birgitte og Michæl Ring ejer firmæt Stelton, hvor ikoniske produkter i dansk design som Arne Jacobsens Cylinda-linje og Steltons berømte kaffekande er blevet skabt. Og Michæl Rings store interesse for design er da også blevet afgørende for, hvordan Slutterupgaard tager sig ud i dag. En af Michæls betingelser for at flytte på landet, var at han ikke ville bo på en Morten Korch-idyllisk bondegård. Han ville bo på en moderne landejendom, og satte som krav at han måtte vælge arkitekten.
På ridehallen er der opsat solceller, og der er også lavet jordvarmeanlæg. Lejligheden i enden af stalden, hvor staldmedhjælperen bor, opvarmes med varmen fra den isolerede hestestald. Der er også opsat LED-lys overalt, og alle disse tiltag betyder, at hele ejendommen, inkl. det nye hus, der forventes færdigbygget i løbet af to måneder, er selvforsynende med energi.
Læs meget mere og se de smukke og inspirerende fotos i magasinet Ridehestens oktobernummer.