OL-rytter Marcela Krinke-Susmelj er gået bort

18-07-2024 19:25

Den schweiziske olympiske dressurrytter, Marcela Krinke-Susmelj, er desværre gået bort den 17. juli 2024 i en alder af bare 58 år. Marcela havde stor succes med flere danske heste på de internationale stævnebaner

Copyright Ridehesten.com
I går gik den schweiziske dressurrytter, Marcela Krinke-Susmelj desværre bort i en alder af 58 år. Foto: Ridehesten.com/ Annette Boe Østergaard.

I går, den 17. juli 2024, gik en erfaren dressurrytter bort i en alder af 58 år. Marcela Krinke-Susmelj har haft stor succes på de internationale dressurbaner, hvor hun blandt andet kunne skrive EM, VM og OL på cv'et. Desværre blev Marcela Krinke-Susmelj ramt af sygdommen Alzheimer i en tidlig alder, nemlig 54 år. Herefter skred sygdommen desværre frem, og i går trak hun vejret for sidste gang. 

Marcela Krinke-Susmelj begyndte sin karriere som dressurrytter, da hun var 12 år gammel, efter hendes forældre gav hende lov at gå til ridning. Da hun blev ældre mødte hun sin mand, Ivan Susmejl, der er tidligere jugoslavisk dressurrytter og træner på det slovenske statsstutteri i Lipica. Udover en vellykket karriere som dressurrytter, var Marcela en dygtig dyrlæge, samtidig med at hende og hendes mand drev en vellykket forretning med heste og undervisning. 

Copyright Ridehesten.com
Marcela Krinke-Susmelj og Atterupgaards Molberg. Foto: Ridehesten.com/ Britt Carlsen.

Marcela Krinke-Susmelj helt store sponsor, Irine Meyer, delte glæden for hestene, men nød at se dem konkurrere under Marcela. I 2010 erhvervede Irine Meyer sig den danske varmblodsvallak Atterupgaards Molberg e. Michellino/ Ramblo, som Marcela skulle ride for hende. Sammen var de et af Schweiz mest succesrige dressurekvipager i historien. De repræsenterede blandt andet Schweiz ved EM i 2019, i 2013, i 2015 og i 2017. Derudover deltog de ved World Equestrian Games i 2014, hvor de samlet blev nummer 16. Parret deltog ydermere i ved de olympiske lege i Rio i 2016, hvor de blev nummer 24. Derudover konkurrerede de også ved World Cup finalen i Göteborg i 2013, 2016 og i Omaha i 2017. 

Udover begejstringen for Atterupgaards Molberg, var Irine Meyer og Marcela Krinke-Susmejl generelt tilhængere af de danske varmblodsheste. I begyndelsen af 2010'erne var Marcelas anden dansepartner nemlig også en dansk varmblods hest, nemlig Blåhøjs Lazander e. Solos Landtinus/ Cat Balou. Parret deltog ved VM-slutrunden i Lyon i 2014, hvor de opnåede en 14. plads. Udover Molberg og Lazander, var endnu to dansk varmblodsheste i stalden hos Marcela. DV-hesten Sopran Morsø e. Blue Hors Soprano/ Akinos kom nemig også til den schweiziske stald, hvorefter hesten Møgelmosegårds Sonny Star e. Sunny-Boy/ Midt-West Ibi-Light også kom til. 

Copyright Ridehesten.com
Marcela Krinke-Susmelj og Blåhøjs Lazander. Foto: Ridehesten.com/ Thomas Bach Jensen.

Desværre blev Marcela Krinke-Susmelj tvunget til en tidlig pension i 2019, da hun desværre blev ramt af Alzheimer, hvilket endte med at koste hende livet. Herefter blev hendes topheste tildelt andre ryttere, og nu er Marcela desværre afgået ved døden.

Æret være Marcela Krinke-Susmeljs minde. 

Kilde: Eurodressage.com

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner