Storsmilende Rikke Svane i Grand Prix Special

14-09-2018 18:17

Camilla Tiefensee Schrøder

Rikke Svane og Finckenstein scorede igen over 70 % i dagens Grand Prix Special og avancerede dermed et par pladser på resultatlisten i forhold til i Grand Prixen

Copyright Ridehesten.com
Rikke Svane og Finckenstein leverede et harmonisk og fejlfrit ridt, og hingsten virkede helt uimponeret over omgivelserne. "Han tager altid sådan noget med ophøjet sindsro. Sådan har han været, siden jeg fik ham, da han var fem", fortæller rytteren.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Rikke Svane hilste på dommerne med et bredt smil, som fortsatte langt ind i travprogrammet. Og da hun og Finckenstein var færdige med deres Grand Prix Special-program, var det stadig god grund til at smile. Med scoren 70.714 % holdt de niveauet fra Grand Prixen, og ved den første pause havde de overhalet tre ryttere på listen, som de blev slået af i den indledende Grand Prix. Landstræner Nathalie Zu Sayn-Wittgenstein og resten af teamet stod klar med high fives og lykønskninger.

Nyheden fortsætter efter annoncen

–Et lydigt og harmonisk ridt. Hesten kan sit job og er tryg ved at udføre det for sin rytter, lød det fra FEI's kommentatorer, og den 44-årige dressurrytter er også selv tilfreds med sit ridt, som hun betegner som fejlfrit.
–Passagen var rigtig god, og serierne var gode idag, siger Rikke Svane.

Hun fortæller, at årsagen til store smil var, at det var den danske dressurdommer H.C. Mathiessen, der sad som dommer ved C.

Copyright Ridehesten.com
Det store dressurstadion i Tryon. Foto: FEI

Grand Prix Special-medaljerne uddeles sent i aften
Klokken 21.20 (dansk tid) rider Daniel Bachmann Andersen og Blue Hors Zack på banen. Han er 10.-sidste rytter, inden Isabell Werth og Bella Rose slutter klassen af kl. 23.10. Derefter er der medaljeceremoni, hvorefter de bedste 15 ryttere (dog højst tre ryttere pr. nation) går videre til søndagens kür-finale.

Se resultatlisten

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner