Storfavoritten sejrede i Bundgaard Byg Cup

02-12-2007 19:42
Joachim Christian Thomsen og den sorte hingst Zardin Firfod vandt ikke uventet finalen af Bundgaard Byg afviklet under finalestævnet i dressur på Vallensbæk Ridecenter i dag.

Det blev med ekvipagens rekordscore i Intermediaire I, at Joachim og Zardin Firfod e. Gribaldi/Schwadroneur i dag sejrede i Bundgaard Byg Cup. Med imponerende 79,25% i dagens finaleridt distancerede Joachim sig yderligere fra sine konkurrenter. Procenten fra lørdag og søndag sammenlægges og med et samlet resultat på 152,83 for vinderekvipagen var der et spring på mere end ti procent ned til næstplacerede med 142,00, nemlig Lone Bang Larsen på Marron e. Michellino/Woernitz. Astrid Gemal placerede sig nummer tre med en samlet score på 139,25 med hesten Schianto e. Gribaldi/Schwadroneur.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner