Mange flotte danske sejre og placeringer

21-11-2010 08:47

Maja Golles

Lørdag forsatte Nordens ungdom kampen om placeringer under de vigtige Baltic Cup-finaler. Senere i dag afvikles Grand Prixerne

Lørdag gik rigtig godt for de unge danske springryttere på Vilhelmsborg. I dagens først afholdte klasse, lilletur for kat. I, måtte vi dog undvære dansk 1. og 2. placering, da disse gik til norske Amalie Steen Hegre og svenske Ebba Larsson. På tredjepladsen kom danske Malene Friis Nielsen med Golden. I juniorernes lilletur var der dansk sejr til Julie Søe Mikkelsen, der på Caro Verdi forviste to nordmænd til 2. og 3. pladsen. Danskerne fortsatte med at sejre i lilletur, da kat. II’ernes lilletur blev vundet af danske Cornelia Porsager Hjortshøj på Mr Fudge Al A Moy efterfulgt af danske Marie Juul/Blondy Boy og herefter to nordmænd. I ponyernes kat. III 95 cm klasse satte danskerne sig helt suveræn på en rød/hvid top 4. Hurtigst til at klare banen fejlfrit var Cecilie Topp, der på Ultra Star vandt klassen foran Kaisa Aino Andersen/Obelix, Josephina Renée Schow Jørgensen/Flashy Gold Finch og Hannah Herskind/Bollers Wilma. Stor tur for kat. II gav dansk sejr til Jessica Toelstang på Skousboe Mana efterfulgt af landskvinden Sofia Brinch Jacobsen med Quality og herefter en normand. Stor tur for kat. I blev afgjort til nordmændenes fordel med norske Victoria Wasler øverst efterfulgt af lideledes norske Merete Røed . Herefter fulgte danske Jessica Vinther Jensen, der med Nikolina dermed tog 3. pladsen. Lørdagens sidste klasse, storetur for juniorerne, gav i aftes svensk sejr til Antonia Andersson efterfulgt af norske Maren Smedhaug. Igen blandede Jessica Vinther Jensen sig i toppen og gav med Pionier dansk tredjeplads.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner