Absolute Tour: to finaler i eftermiddag

02-09-2017 06:16

Camilla Tiefensee Schrøder

Der var danske vindere i tre ud af fire af fredagens klasser ved det internationale stævne hos Absolute Horses i Sommersted, og i dag gælder det bl.a. finalerne i Gold Tour og Silver Tour

Copyright Ridehesten.com
Benedikte Rie Truesen på Kouffa vandt deres klasse ved Absolute Tour fredag. (arkivfoto: Ridehesten.com)
Nyheden fortsætter efter annoncen

Absolute Tour er i fuld gang, og flere danskere har allerede markeret sig i toppen.

I fredagens sidste klasse, CSI - Jyske Bank Diamond Tour, hvor der blev sprunget 145 cm, vandt Benedikte Rie Truelsen på Kouffa e. Dandy du Plape/Saraso med to fejlfri runder og tiden 36,37. Nummer to lå lige i hælene – Rikke Hastrup klarede nemlig omspringningen på 36,37 sekunder på Casira e. Casino/Espri. Bortset fra en tysk tredjeplads, var det danskerne, der dominerede i toppen af denne klasse.

I CSI2 - Absolute Horsetrucks Youngster-klassen tidligere på dagen indtog dannebrogs farver de første tre pladser på resultatlisten. Vinderen i denne klasse blev Shannon Meinert Ketterle på Carlotta Caramba e. Catoki/Drosselklang II med to fejlfri runder og tiden 25,82. Andenpladsen gik til Thomas Jensen på Medina e. Bonaparte Z/Isotoop, og tredjepladsen til Mathias Nørheden Johansen på Continio e. Contendro/Lux.

CSI2 - Equsana Silver Tour 125 cm var det Anne Kristine Truelsen på Conny P e. Carson Ask/Gipsy D Ask, der sikrede en dansk sejr i klassen. Hun red to fejlfri runder med tiden 28,63 i omspringningen.

Nyheden fortsætter efter annoncen

I eftermiddag gælder det bl.a. finalen i CSI2 - Kolding Kommunfe Silver Tour 135 cm og CSI2 - A Equipt Gold Tour 140 cm, mens der søndag afholdes finaler i CSI Absolute Horsetrucks Youngster, CSI2 - BPI Bronze Tour 120 cm og CSI2 - Orifarm Diamond Grand Prix 145 cm.

Se alle klasser med startlister og resultater her.

Stævnet livestreames via zibrasport.dk.

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner