Danish Christmas Show i fuld gang

15-12-2007 01:58
Det ti dage lange springstævne på Vilhelmsborg spænder lige fra LC til Grand Prix. Julestævnet er for alle og næsten 1000 ekvipager er tilmeldt i år.

Der lægges op til en meget spændende weekend på Vilhelmsborg med flere Grand Prix springninger og forskellige finalespringninger. De to MB-kvalifikationsklasser er i dag blevet vundet af Tina Lund og Tine Rytter. Tina Lund placerede sig som nr. 1 og to på heste Citeaux og Chubon Ravneshave i den ene klasse, mens Tine Rytter med hesten La Grando tog sig af sejren i den anden. Lørdagens MB finaleklasse byder på mange spændende ekvipager, hvoraf fire af de højstplacerede har Tina Lund som rytter. Tina danner nemlig makkerpar med fire forskellige heste, som hun alle har kvalificeret til finalen med 0 fejl og en hurtig tid. Følg med på Ridehesten. Vi bringer flere stævnenyheder i løbet af weekenden.

Charlotte Kusk Berwald

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Charlotte Kusk Berwald