Rikke Larsen
Selvom det stadigvæk er krisetider, så har det ikke haft indflydelse på antallet af tilmeldte heste, hvilket glæder Helle Lyngfeldt fra Roskilde Dyrskues sekretariat, der samtidig oplyser, at der nu er lukket for tilmeldingen. Der har især været stor tilslutning til hopper uden føl, der er tilmeldt gangartskonkurrencen, hvor der er deltagere fra forskellige hesteracer. Der udstilles heste alle tre dage under skuet. Besøgende har også i år mulighed for at se det flotte hesteshow, som hvert år tiltrækker mange tilskuere. Showet kan ses: Fredag kl. 19.00 Lørdag kl. 11.45 og 19.30 Søndag kl. 15.45 Læs mere om dyrskuet, oplevelserne, udstilling m.m. på hjemmesiden.