Store ring på pladsen på Brahetrolleborg. Foto: Georgia Timmermann

Lørdag omkring Brahetrolleborg Slot blev årets hesteskue nr. 124 afholdt – en begivenhed, hvor fortid og nutid mødes i et stærkt fællesskab mellem heste, avl, mennesker og historie.

Slottets lange allé dannede ramme om et alsidigt skue, hvor heste i alle størrelser og typer stod linet op. Rundt om dem summede det af liv: kæphestebane, hop-kaniner, æsler, kaperkørsel og engagerede udstillere, der delte ud af deres viden og passion. Især børn nyder hesteskuet sammen med familien. Ridehesten mødte søstrene Lærke og Sophia, som her fortæller om, hvordan mønstringen gik, og hvad de elsker ved hesteskuet.

I 1891 blev hesteskuet til

Det første Brahetrolleborg Hesteskue blev afholdt i 1891. Dengang var Danmark et andet – både kulturelt og landbrugsmæssigt. Heste var en livsnødvendighed i marken, og et hesteskue var ikke blot en udstilling, men en faglig vurdering af avlsmateriale, styrke og egenskaber.

Brændemærkning var standard: et synligt stempel på hestens oprindelse og kvalitet. Det særlige Brahetrolleborg-mærke var anerkendt i hele landet. Staldene husede også avlshingste, som blev passet af landmændene og godsejernes ansatte.

Egnethedstest blev til på hesteskuet

Brahetrolleborg har spillet en central rolle i udviklingen af det danske avls- og bedømmelsessystem. I skiftet mellem tradition og fremtid har hesteverdenen gennemgået en markant forandring. Hvor man tidligere avlede lokalt og fokuserede på egenskaber til landbrug og transport, er moderne avl globalt forbundet, og vurderingen af heste sker i dag med internationalt perspektiv.

Det var også på Brahetrolleborg, at man begyndte at gennemføre de første egnethedstests – hvor unge heste blev afprøvet under rytter. Denne type brugsprøve udviklede sig til mere omfattende testprogrammer. Senere blev dette grundlaget for Dansk Varmblods egnethedstest, som i dag er standard for vurdering af ridehestes potentiale.

Brahetrolleborg har Skuet i Skuet

Årets skue rummede også noget særligt, et såkaldt; skuet i skuet, hvor rideheste uden avlsformål blev inviteret ind i fællesskabet. Målet er at give plads til de mange ryttere og ejere, som har rideheste uden stamtavler – og som ikke nødvendigvis konkurrerer mod de renracede avlsemner.

Denne åbne tilgang trækker tråde tilbage i historien, hvor frederiksborgere, oldenborgere og senere Dansk Varmblod blev præsenteret side om side.

Søstrene Sophia og Lærke som gik videre til finalen og blev nr. 4 med Shetlandsponyen Rose med hingsteføllet Topper. Foto: Georgia Timmermann

Kurt - En hestemand med avl og heste

Få personer har oplevet hesteskuet så mange gange og så intenst som Kurt Kamuk, der første gang deltog som femårig med sin familie. Kurt har været med til at arrangere samt været dommer både ved Bartrolleborg og hos Dansk Varmblod.  I dag – 71 år senere – er han stadig en del af begivenheden, nu som faglig sparringspartner og levende historiefortæller.

Han husker tydeligt barndommens spænding, duften af heste og den særlige stemning, når de blev brændemærket – en ceremoni, der for ham symboliserede faglighed og stolthed. Dengang var pladsen fyldt til randen.

Kurt fik  et år til opgave at vise prinsesse Benedikte zu Sayn-Wittgenstein-Berleburg hesteskuet. Kurt husker, at han tænkt; hun ved da ikke noget om heste. Men han blev noget klogere. Hør videoen nedenfor hvor Prinsesse Benedikte overraskede ham med hendes hesteviden.

Højtidelig frokost på godset

Kurt fortæller også om de traditionsrige frokoster for dommere og hjælpere. En årlig begivenhed, hvor man hædrede dem, der havde ydet en særlig indsats. Ikke kun hestefolk, men også tjenere og frivillige. Med snaps på bordet og den samme menu hvert år blev der skabt en social ramme om det faglige fællesskab – og en kultur, hvor taknemmelighed blev sagt højt.

Jørgen Bak og mødet med klokketårnet

Et mere dramatisk minde fra nyere tid stammer fra 2003, hvor Ridehestens chef, Jørgen Bak Rasmussen, ville tage det perfekte billede af gardehusarerne ved slotsporten. For at få det rette vinkelfoto kravlede han op i kirketårnet – men netop som han var i fuld gang med at tage billeder, trak en uvidende person i klokkesnoren. Jørgen blev ramt af den store kirkeklokke, men billedet fik han. Hør Kurt fortælle om episoden i videoen nedenfor.

Fremvisning, uddannelse og show

Kurt selv har stået for imponerende opvisninger med eget avl. En gang fremviste han seks heste spændt foran sig som en skiløber – flankeret af to hopper med føl, og uden én eneste hjælper. En præstation, der vidner om kontrol, tillid og træning.

Men det handler ikke kun om show og avl. For Kurt er det afgørende, at unge ryttere og udstillere lærer håndværket: hvordan man opstiller en hest korrekt, mønstrer, skridter og traver på kommando. Hesteskuerne er ikke kun udstilling – de er uddannelse. Nedenfor i videoen kan du høre Kurt fortælle om minderne.

Fremtiden for hesteskuet er god

Bag hele arrangementet står en masse frivillige. Vi talt med Tina Kirkegaard Eriksen, formand i Brahetrolleborgforeningen om drivkraften bag arrangementet. Hun og hendes team mødes flere gange årligt for at få detaljerne på plads. Hun roser det gode samarbejde med godsejeren, som hvert år generøst stiller arealer til rådighed. Catharina Reventlow-Mourier (nu også kendt som Catharina Bottke) er den nuværende ejer og godsejer af Brahetrolleborg (ofte omtalt som Bartrolleborg). Hun overtog ejendommen i 2009 efter sin far, og hun ejer og driver det omfattende gods, der strækker sig over cirka 2600–2700 hektar, herunder både skov og landbrug. Hun er 9. generation af Reventlow-familien.

Kurt Kamuk, avler og ildsjæl. Tina Kirkegaard Eriksen, forperson for Brahetrolleborg forening. Foto: Georgia Timmermann

Tina er fortrøstningsfuld omkring fremtiden: Vi er klar til at gentage succesen i 2026 – vi skal bare have nok udstillere med. Så er vi i gang.