Nostalgisk hestesport på historiske Brahetrolleborg

20-07-2021 07:24

Jørgen Konge

Brahetrolleborg er et historisk gods på Sydfyn fra 1600-tallet og det lagde i søndags omgivelser til Fyens Køre Selskabs arrangement med gamle hestevogne. Med hjælp fra en masse frivillige fik Mads Milling, Kurt Kamuk og Susanne Tchherning Clausen dagen til at forløbe på bedste vis

Copyright Ridehesten.com
Jens Dall Rasmussen fra Fyens Køre Selskab, blev samlet nummer to, men vandt denne opgave, hvor højre forhjul skulle være mellem de to savsmuld streger. Jens har to af den danske nationale hesterace Frederiksborgen hesten forspændt. Foto: Jørgen Ungstrup.

Det var næsten som at være med i en gammel dansk romantisk film på de store herregårde, da otte hestevogne, næsten alle sammen fra første del af 1900-tallet, i søndags var samlet på det historiske gods Brahetrolleborg.

Svend Erik Rauns vogn, Char-a-banc, var den ældste fra 1900 og en af de mere specielle var Frede Svendsens Beaufort Pfaeton fra 1915, som er bygget med trommebremser og kuglelejer i hjulene, det sidste skal man vide for det kan ikke ses. Vognen, for spændingen, påklædning, seletøj og pudsning af både det ene og andet er en del af konkurrencen, som bliver vurderet af to dommere.

Dommerne var den kongelig biløber, Kristiane Zøllner, der hele sit liv har været interesseret for hestevogne og deres historiske brug samt Ivan Bak, hjulmager og ejer af en vognsamling, så det var kompetente personer der gav point og vurderede. Da Kristiane havde en mikrofon kunne man høre at hun bemærkede at en af passagerne havde tøj med lynlås, hvilket ikke fandtes inden bilen blev opfundet og hver mands eje. Ikke det har den store betydning, men hvis to ekvipager står lige i bedømmelsen, vinder den der ikke har lynlås.

Copyright Ridehesten.com
Som til Hellerup ugen i Skagen, hvor de unge mennesker køre rundt i flotte biler, mest for at blive set, var det også tilfældet før bilen, da hestevognen var transportmiddel. Så farvestrålende tøj og store hatte til damerne, er helt på sin plads, her Frede Svendsen, med trommelbremser, et meget moderne tiltag på en hestevogn. Dog var dommerne ikke helt tilfreds med det syntetiske stof, som hattene var lavet at, men flot er det. Foto: Jørgen Ungstrup

Men det at kunne køre et spand heste, tæller også med i konkurrencen, en rute på ca. 13 kilometer i skovene, naturskønne omgivelser ved Brahetrolleborg var også en del af det. Den skulle køres på en ideal tid, ca. 1½ time, og det gav strafpoint, både hvis man kom for tidligt eller for sent, samt der var nogle opgaver der skulle køres på ruten. Efter turen i skoven, skulle der køres en forhindringskørsel med 15 porte.

Der var mange forskellige hesteracer, dog til en sjældenhed, var der hele tre spand Frederiksborg heste, men også en Fjordheste og Dansk Varmblods ekvipage. 

Copyright Ridehesten.com
Liselotte Watson er tidligere Danmarksmester i klassen 1-spand pony her i en opgave, hvor man med en hånd skulle styre hesten rundt om 4 kegler, en let opgave fra en konkurrence kusk på højt plan. Samlet vinder af arrangementet. Foto: Jørgen Ungstrup.

Vinder blev den tidligere Danmarksmester Liselotte Watson fra Sjælland, da hun kørte i den nyeste og mest restaureret vogn, vandt hun på sin kørefærdigheder. Fornemmelsen er at de fleste deltagere ikke kommer for at vinde, men for oplevelsens skyld og vise der fine gamle hestevogne frem. Heste og folk var opstaldet på Dalum Landboskole i Korinth, hvor man hyggede sig med en sammenkomst lørdag. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner