Trine Askjær-Jørgensen
Over de seneste 20 år har vores opfattelse af god hestevelfærd ændret sig løbende. Noget af det vi dengang anså for normalt, ser vi i dag tilbage på med undren. Udviklingen sker løbende, men den sker kun, hvis vi er modige og villige til at stille spørgsmål til det kendte, som dyrlæge Mette Uldahl bl.a. bemærkede.
Godt 80 avlere og ryttere fra onsdag aften samlet i Roskilde for at høre to oplæg med hestevelfærd som emne. Dyrlæge Mette Uldahl og DV’s formand Jan Pedersen lagde op til den efterfølgende debat, og der var mange spørgsmål og kommentarer fra deltagerne. Mødet blev holdt i en konstruktiv, god tone, og de to oplæg var både informative og tankevækkende.
Forum for Hestevelfærd
Dansk Varmblod og Dansk Ride Forbund er begge repræsenteret i Forum for Hestevelfærd, og det er bl.a. Dansk Varmblods formand Jan Pedersen og dyrlæge Mette Uldahl, der i sin egenskab af veterinærkonsulent for rideforbundet, er repræsenteret i forummet. Det sidste halve år er der blevet arbejdet målrettet på at komme med et fagligt, velfunderet svar til Det Dyreetiske Råd, som en respons fra branchen på rådets udtalelse om brug af heste til sport.
Som det er kutyme i den slags politiske spørgsmål, kan deltagerne i forummet ikke gå ud med informationer om det svar, man arbejder på at give til rådet. Først skal forummets svar præsenteres for rådet, og det sker den 4. marts. Herefter skal der være et møde (møder), hvorefter rådet og forummet forhåbentlig er nået til enighed om ændre og bedre praksis på det, som rådet stiller spørgsmål til i udtalelsen.
Mette Uldahl og Jan Pedersen var enige om, at forummet er nået i mål med opgaven, og at hele processen, om end arbejdstung, har været givende. Som Jan Pedersen forklarer arbejder de to store organisationer FEI (det internationale rideforbund) og WBFSH (den internationale sammenslutning af ridehesteavlsforbund) intensivt med velfærd, hvilket resulterer i nogle guidelines til de nationale ride- og avlsforbund.
En mentalitetsændring
De to oplægsholdere var enige om, at velfærd i hestesport kræver en mentalitetsændring, og at hestens velfærd skal prioriteres i henhold til moderne viden om hestens behov, holdbarhed og velfærd.
Noget af det, som blev understreget er, at hesten er et følende væsen med en egenværdi, og den viden skal ligge til grund for alt det, vi gør med hesten.
"Skal vi fortsætte med at ride på heste, skal der nogle justeringer til", lød det bl.a.
Jan Pedersen fortalte, at Dansk Varmblod løbende arbejder med forbedringer af forbundets arrangementer og overvejelser i forhold til bedømmelsen med hestens velfærd i fokus.
Mette Uldahl, der også arbejder med hestevelfærd i sit job i rideforbundet via igangværende forskning og i det internationale arbejde, hvor hun bl.a. er vicepræsident i FVE (sammenslutning af dyrlægeorganisationer i Europa) understregede: – Vi har brug for en åben og løbende debat om udvikling af hestevelfærd. Det er en nødvendig debat, som aldrig stopper.
Er hesten klar til at præstere?
Mette Uldahl gav også tilhørerne noget at tænke over i sit indlæg, idet hun udfordrede dem og løftede sløret for, hvordan bedømmelserne kan se ud i fremtiden.
Der er to helt grundlæggende spørgsmål man skal stille til heste, som skal deltage i stævner eller kåringer/skue:
– Hvordan har hesten det?
– Hvordan går hesten i forhold til konkurrencens krav?
Det er både en fysisk og mental vurdering af hesten. Den fysiske vurdering har vi traditionelt gjort, men en mental vurdering er mindst lige så vigtig.
Mette forklarede, at hun og Janne Winther Christensen er i gang med et forskningsprojekt, hvor målet er at finde og beskrive markører for, hvordan hesten har det.
– Vi kan alle sammen se, om hesten går med åben mund, skærer tænder, halepisken, hestens øreposition og øjenform – alt sammen noget, som vi godt kender. Vi skal sætte det i system, og så skal vi ikke bare se på det – vi skal reagere på det, understregede dyrlægen.
Mennesker er faktisk gode til at læse og forstå mimik. Sociale væsener, som hesten også er, bruger som mennesker mimik i kommunikation med omgivelserne.
– Vi kan lære at læse hestens sprog, lige så vel, som vi kan lære at tale fransk, understregede Mette.
Social License to Operate
Social License to Operate betyder, at vi skal have samfundets accept af, hvad vi laver med hesten. Har vi ikke det, har vi ikke en fremtid sammen med hesten, så kort blev det sagt.
Mette Uldahl uddybede: – I hesteverdenen lever vi i en lille boble. Vi kan hurtigt komme til at tænke, at hele verden handler om heste, men det er jo ikke korrekt. Vi er en lille dråbe i et hav af mennesker, som ikke forholder sig til heste. Det betyder, vi får en intern kultur, og når vi så ser en video fra OL, hvor en rytter i moderne femkamp pisker sin hest for åben skærm i et forum, hvor der er stor, international opmærksomhed som der er ved OL, så opdager samfundet os pludselig – og spørger: Hvorfor gør I sådan? Er det, vi gør, acceptabelt i samfundets øjne? Og hvad betyder det for os, hvis vi gør noget, som ikke er i orden? Så kommer der lovgivning. Det er besværligt at skulle ændre på egen kultur, men det er nødvendigt for igen at få samfundets accept.
God debat
Den efterfølgende debat satte bl.a. fokus på dommernes og de teknisk delegeredes roller og de værktøjer, vi udstyrer dem med i forhold til fordringer til bedømmelser. Debat om den spektakulære hest; hvad er naturligt og hvad er rytterskabt? Ridelighed og temperament – avler vi heste, som rytterne er bange for? Nogle i salen mente, at op imod 80% af hobbyryttere er bange for deres heste.
Hvor længe bør en 3-års hoppe være redet før sadelkåring? Og kan dommerne se hestens naturlige gangarter, hvis hesten bliver redet af en dygtig rytter? Er det nødvendigt at regulere brugen af ICSI? Og er det god hestevelfærd at bruge den form for moderne ifolingsteknikker?
Ovennævnte og meget mere kom til debat i Roskilde på en god medlemsaften arrangeret af Dansk Varmblod region 1 og 2 i fællesskab.
