Stor tilslutning til Bækgaarden Horse Festival

21-06-2013 08:29

Signe Wiese

Med næsten 500 heste og ponyer tilmeldt landsstævnet i springning på Bækgaarden i uge 27, hører RC Horses & Bækgaarden Horse Festival til blandt årets største danske ridestævner

Over 150 heste og ryttere alene fra Norge og Sverige besøger stævnet. Herudover kommer der ekvipager Tyskland, Hong Kong og Australien, så det bliver i dén grad et internationalt startfelt ved stævnet.

Askeland Derby, Walber Grand Prix og Absolute Horses Pony Cup er alle klasser der uden tvivl sørger for spænding og seværdig ridning weekenden over med deltagelse fra nogle af Nordens dygtigste ryttere.

Stævnet starter allerede onsdag den 3. juli, hvor der afvikles to klasser. Torsdag afvikles der fire klasser, heriblandt en kvalifikation til det store Askeland Derby. Fredag er det tid til den første finale, nemlig finalen i Medium Tour. Lørdag er der finaler i Small Tour og Large Tour, og sidste klasse lørdag er Askeland Derby, hvor rytterne skal forcere både banket og achnergrav på deres tur gennem den krævende derbybane. Søndag afsluttes stævnet med Walber Grand Prix S2*(150 cm).

Flere danske og udenlandske stande gæster også Bækgaarden Horse Festival, bl.a. TG Horseboxes, Lieven Hendrickx, HL Equipment, Brogaarden og Lyngfeldt A/S.

Det eksklusive sadel- og rideudstyrsmærke CWD giver store rabatter på sadler bestilt under Bækgaarden Horse Festival. Helt op til 25% rabat på vejledende udsalgspris er der at hente på sadlerne, som er blandt verdenselitens foretrukne. Lise Thøgersen (lise@baekgaarden.dk / +45 2142 1655) står hele ugen til rådighed for rådgivning, information og salg af sadler og udstyr.

Lørdag er der udover det spændende og medrivende Askeland Derby også udstilling af over 20 styks flotte, klassiske amerikanske biler.

Entréen under hele stævnet er naturligvis gratis, og alle er velkomne.

Se mere på www.week27.com

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner