Mine første to nulrunder i GP

22-05-2016 12:16

Juniorrytterne har netop afsluttet deres tur i Grand Prix, hvor der var tre danskere med i omspringningen og fik placering

De unge danske ryttere har for alvor vist deres værd ved dette års Odense Horse Festival, her har de alle været gode til at levere virkeligt gode præstationer på springbanen. Vinder af klassen blev belgiske Arnaud Gaublomme med Corale van’t Glemhof e. Colman/Quick Star der klarede omspringningen i tiden 35,63 sek. På andenpladsen blev det svenske Josefine Nykvist med Lara e. Quick Star/Cardento i tiden 36,36 sek. På tredjepladsen kom den første dansker, nemlig Christina Nielsen med Couleur Queen e. Couleur Rouge/Pilot i tiden 37,8 sek. På fjerdepladsen blev det endnu en dansker – Mette Meyer Jensen med Efendi e. Escudo I/Calypso II i tiden 40,28 sek. Som sidst placeret på femtepladsen kom Karoline Vistesen Graversen med Sir Edvard e. Acobat II/Calando I i tiden 42,19 sek.

For Karoline var det første gang hun red to nulrunder i en Grand Prix – se videoen om hendes ridt nedenfor.

Se hele resultatet her

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner