Stor hestesportsmesse i Dubai i påsken

20-03-2008 12:04

Maja Golles

I dag, torsdag, åbner hestemessen Dubai International Horse Fair. Messen holdes som afslutning på den store internationale araberudstilling Dubai Arab Horse Championship.

Fra at have beskæftiget sig udelukkende med arabisk fuldblod, galop og distanceridning er flere ridesportsdiscipliner nu taget op i Dubai. Byggeriet af flere store ridecentre er i fuld gang, og den øgede hesteinteresse gør, at også flere hestemassører engageres. Tidligere har man kun afholdt Al Fares Dubai, som fra 1995 har været afholdt hvert andet år. Siden 2006 blev det indført som et årligt tiltag, men skiftende mellem afholdelse i Sydafrika og Dubai. I år er det tilbage i Dubai 28.-30. oktober. Men allerede nu i påsken afvikles altså den store hestesportsmesse, som holdes i to haller og også omfatter veterinærseminarer og opvisning i forskellige ridesportsgrene. Messen holdes i det gigantiske Dubai Convention and Exhibition Centre, som samtidigt har araberudstilling i 7 haller og en pavillon.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner