Cecilia Lindahl
I løbet af blot fire hektiske måneder transporterer Emirates SkyCargo 350 nogle af verdens mest kostbare heste mellem 155 destinationer på 6 kontinenter.
Det sker blandt andet, når Longines Global Champions Tour, der er verdens største turnering i ridebanespringning, afvikles. Alene til denne event transporteres tæt ved 100 topheste i to specielle charterfly fra Mexico City, hvor de har deltaget i den første afdeling af Longines Global Champions Tour til Miami.
Hestene landede i Miami i lørdags, så de er klar til anden afdeling af Longines Global Champions Tour, der løber af staben fra torsdag til lørdag i denne uge.
Når ekvipagerne er færdig med konkurrencerne i Miami, vil hestene blive fløjet til Liège og derfra til Shanghai på Emirates SkyCargo.
Førsteklasse - også til heste
Som topatlet rejser man naturligvis på noget, der næsten kan sammenlignes med førsteklasse. Emirates SkyCargo sætter stor ære i at levere en transport med al den komfort en hest kræver, når den skal yde maksimalt til næste konkurrence. Og det er virkelig den røde løber, der bliver rullet ud - hestene har blandt andet skræddersyede bokse til opholdet i luften, egen ' cabin crew' bestående af staldpersonale og ofte også dyrlæger. Og i Dubai World Central er der bygget en permanent hesterampe, der sikrer hesten et stabilt underlang at gå på fra transport til fly, så de kostbare dyr undgår skader på et ustabilt underlag.
/Pressemeddelelse