Stor fremgang på travhesteauktion

28-08-2016 10:33

Jesper Elbæk

Der var 11% fremgang på gennemsnitsprisen på solgte heste på den årlige auktion over travheste, som afvikles i forbindelse med Derbyweekenden.

Copyright Ridehesten.com
Dark Dust blev Derbyauktionens dyreste hest med et hammerslag på 180.000 kr. Sælger er opdrætteren Thomas Lind-Holm fra Skive. (Foto: Burt Seeger)

Derbyauktionen som unghesteauktionen også kaldes, blev afviklet på York Stutteri ved Hørsholm nord for København, og der var 64 åringer under hammeren.

Af disse blev 43 solgt, og det skete til en gennemsnitspris på knap 49.000 kr. Det var en fremgang på 11% i forhold til sidste års auktion.

Dyrest blev Dark Dust fra opdrætteren Thomas Lind-Holm, som vanen tro får gode priser for sine heste. Både i Danmark, men også på Eliteauktionen i Stockholm i forbindelse med Elitloppet på Solvalla Travbane.

I eftermiddag er der Dansk Trav Derby på Charlottenlund Travbane. Løbene starter kl. 12.45.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner